Forside Salmer ”Alle toldere og syndere…”
”Alle toldere og syndere…” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 22. Juli 2011 13:10

                           (Lukas 15:1)                                    

 

Melodi:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste… (svensk melodi)

 

Ej bare nogle, men se, alle droges

som udskud til Guds Søn som tilflugtssted,

Ham fandt de ej i nogen synagoges

lovmæssighed og selvretfærdighed!

 

Men som tilforn vor Frelser stadig drager

i kærlighed just verdens fejeskarn,

Han dem modta´r, som fornemheden vrager,

hver den, som kommer, bli´r Guds eget barn!

 

Det under Herrens sendebud erfarer,

hvis blot de færdes dér, hvor synd´re er,

og ej sig gemmer blandt de ”frelstes” skarer,

thi ”toldere og synd´re” er ej dér!

 

O, har du selv som synder nåde fundet

blandt de fortabte i ”et fremmed land”?

Er evangeliets lys i dig oprundet,

har fred du fundet over al forstand?

 

Du ”tolderes og synd´res Ven” da ligner,

dit hjerte banker da for deres nød,

du dem med evangeliet velsigner

om frelse uforskyldt ved Kristi død!

 

Ja, herom Lukas-teksten enkelt taler,

Ej blot som ”tekst” og ej som teologi,

”Gak hen, gør ligeså!” den os befaler

i Helligåndens kraft og energi!

 

10.7.11- jørn

 

 

 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)