Forside Salmer Høstfest
Høstfest Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 22. Juli 2011 13:00

Melodi:  Nu falmer skoven…

 

Til høsten marken rede står,
se, mange fold snart kommer
med jubelfryd igen i år,
ja, rig er Danmarks sommer!

Jeg ser hen over vidtstrakt land
her fra en landsbykirke,
hvor vintersæd jeg nyde kan
som frugt af bondens virke!

Nu venter han tålmodigt på,
at tiden snart bli´r inde,
thi guldaks store og de små,
står smukt som nogensinde!

Jeg stundom taler udenlandsk,
men må dog blankt indrømme,
at høsten gør mig særlig dansk
i dette kongedømme!

I aftensolens stille skær
kornmarken endnu bier,
høstfesten er dog ganske nær,
mens fuglesangen tier!

De mange sorter på vor jord
Guds skaberkraft har dannet,
må også vi udså Guds ord
utrætteligt i landet!


19.7.11 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)