Forside Poesi En mus og en eftertanke
En mus og en eftertanke Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 16. juni 2011 04:03

 

En mus lå på min trampesti,
så ensom og alene,
dens lille liv var brat forbi
ved græs og grus og stene!

Jeg dens historie ej véd,
ak, hvorfor mon den døde?
Var der slet ej et bedre sted
end stien årle, øde?

Dens liv var kun en parentes
og uden eftermæle,
et gravsted ej til den afses,
hvor andre mus kan dvæle!

Dør mon vi andre kun som dyr?
Er det blot hvad, der hænder?
Nej, Herren har på sjælen styr,
alt ej med døden ender!

På slottet eller i en vrå,
det ingen rolle spiller,
dødsenglens segl os nok skal nå,
fra livet den os skiller!

Men evighedens valg er dit,
dig Kristus ej påduttes,
det spørgsmål selv du afgør frit,
før du i kisten puttes!

10.6.11

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)