Forside Poesi Davids afsked med denne verden
Davids afsked med denne verden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 25. maj 2011 06:43

 

”Dette er Davids sidste ord:  ”Så siger David, Isajs søn, så siger manden højt
ophøjet, Jakobs Guds salvede, helten i Israels sange:  Ved mig talte Herrens Ånd,
Hans ord var på min tunge.  Jakobs Gud talte til mig, Israels Klippe sagde:  ”En
Retfærdig Hersker blandt mennesker, En, der hersker i gudsfrygt, - Han stråler som
Morgenrøden, som den skyfri morgensol….”  (2. Sam. 23:1-4)

Som morgenrøden Han stråler,
som skyfrie morgensol,
ej nogen med Kristus sig måler,
ej noget forfæng´ligt idol!

Hans lys Satan ikke mig under,
med skyer Han skræmme mig vil,
Guds ord gi´r dog skyfrie stunder,
når alt om mig lukker sig til!

En evighed helt uden skyer
kong David på dødslejet så,
o, hvor dog den trøst os fornyer,
når Kristus vi bygger på!

Ja, medens det mørkner i verden
med hver dag en ny uvejrs sky,
vor Bibel som sandhedsbog er den
livskilde, hvortil vi vil fly!

Guds ord ved Guds Ånd gi´r os evne
til tiden at opfatte klart,
indtil vi i lufthimlens stævne  *)
vor Frelser skal møde snart!

25.5.11 – jn

*)  1. Tess. 4: 13-18

Senest opdateret: Onsdag, 25. maj 2011 07:05
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)