Forside Poesi Regnvejrsglæde
Regnvejrsglæde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 17. maj 2011 07:39

 

Blandt mange, sikre forårstegn,
som frisker op vort sind,
er også vårens milde regn,
som kommer stille, lind!

Den drikker ind den tørre jord,
som ellers revner slår,
men regnen gør, at grøden gror,
så rig en høst vi får!

Ja, regnen frisker dejligt op,
og det gør vinden med,
lidt blæst kan gøre stærk vor krop
og lettere hvert fjed!

Vær derfor ikke sur og tvær,
dit indre vårhumør
kan gøre, at just dit nærvær
alt gråt gi´r festkulør!

Hver dag bli´r da din arbejdsplads
fra mandag morgens start
livsglædens særlige palads,
hvor du har din anpart!

17.5.11 -  jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)