Forside Artikler I evighedens lyse forgård
I evighedens lyse forgård Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 16. maj 2011 14:20

 

C.H. Spurgeon siger i sit fremragende værk ”Lectures to My Students” (Forelæsninger for mine elever) bl.a.:

”Besøg dødslejerne.  De kan tjene som glimrende skoler for os.  De virker som medicin til at styrke os i vort arbejde.  De er som bøger fulde af billeder.  Dér kan I læse vor læres rene poesi og få kendskab til dens hemmeligheder.  Jordans bølger skyller op en herlig samling af juveler, og en vidunderlig blomsterpragt kranser dets bredder.  De evige kilder i herlighedens land sender sine stråler, og salighedens dugdråber falder ned…”

Et sådant dødsleje af endnu ubestemt  varighed besøgte vi i går i det skønne landskab i Suserup v/Sorø, hvor den kræftsyge Bodil (75) fra sit hovedgærde havde udsigt mod Tystrup Bavelse søerne. -Hvor var hun stadig smuk, som hun lå der uden en rynke i det milde ansigt, stille og fredfyldt, træt og døsig, medens en af de smukke døtre madede sin mor med friske, danske jordbær med vaniljecreme på, som min kone havde fundet på at tage med i stedet for kaffebrød.  Det var nok en af de få læskende ting, hun tilsyneladende kunne guffe i sig med velbehag.

Da nogle hjemmeplejersker senere fik hjulpet Bodil op i en kørestol, bøjede hendes mand, Kaj, sig nænsomt ned over hende, tog hende i hånden og bad en bøn.  Vi var på hellig grund.  Bodil kunne svagt smile, men ellers ikke sige noget, men fatter til en vis grad, hvad der bliver sagt.  Vi har kendt dette ægtepar i over 40 år, og de er blevet velsignet med 8 børn og mange børnebørn.  De er over 40, når de alle sammen er samlet.  Vi har mange gode minder med den familie, som rummer mange lødige talenter, både indenfor musik, sang og kunst i en atmosfære af liv og glade dage.  Kaj har gennem årene sunget mange solosange med Bodil ved klaveret.  Men vi andre har også sunget med, for sangbøgerne kom altid frem, når vi besøgte deres spændende gård, hvor de nu bor på aftægt.

Nu spilles og synges der ikke.  Men den fredfyldte stilhed har sin egen poesi og sin lykkelige forankring i evigheden, mens timeglasset langsomt rinder ud.  ”Hvad er efter din mening vor tids største behov?” spurgte jeg Kaj.  ”Gudsfrygt”, svarede han uden at tøve.  Hvor er det vidunderligt at besøge et dødsleje i et hjem med ægte gudsfrygt – ja, og  med glad gudsfrygt, hvor evigheden – herlighedens land – sender sine stråler og gør dødsskyggens dal lys.

Anmassende , religiøse fanatikere forstår Kaj viseligt at holde på afstand.  ”Jeg har et ansvar for min kone”, siger han besindigt.  Men endnu kan han køre en lille smut med sin dødsmærkede hustru i kørestolen ud i den nærliggende, friske bøgeskov, hvor de oplever våren i sin frodige genopstandelse.  Bodil selv er i liv og død forenet i troen med den opstandne Frelser, og inden vi skiltes i går, mindede vi hinanden om Frelsens Hærs herlige udtryk, når en troende forlader den jordiske scene:  ”Forfremmet til herligheden!”  Thi:  ”Dem, Han har retfærdiggjort, dem har Han også herliggjort!”  (Rom. 8:30)

13.5.11

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)