”Kom ind, Erik, det er kaffetid!”  Min ensomme nabo, som min kone fik øje på udenfor vort vindue, tog smilende imod indbydelsen.

Min kone dækkede op med kaffe og kager, og vi var snart i fuld gang med nabosnak om løst og fast og forudsigelige emner.

”Du er medlem af Folkekirken?”  spurgte jeg på et tidspunkt. -  ”Hvorfor?”

”Det har jeg altid været, og jeg har ikke noget imod at give en skilling til kirken.  Dér er så fredfyldt.”  Men ellers kom han der aldrig, betroede han mig.  ”Hvad med kirkens trosbekendelse?”  spurgte jeg forsigtigt.  ”Nej, nu må du ikke spørge mig om alt det kirkelige!”

Erik fortsatte:  ”Det siger mig nemlig ikke noget.  Om jeg kommer i Himlen eller derned, interesserer mig ikke.”

”Er du ateist, dvs. et menneske, som ikke tror, der er nogen Gud?” -   ”Jamen, så er jeg nok en så´n en”, lød det.

”Har du aldrig nogensinde bedt til Gud?”  -  ”Nej, aldrig!”  -  ”Har du ikke haft en mor, der bad aftenbøn med dig?” -    ”Aldrig.”

”Du har været hos Mærsk McKinney Møller i mange år og også ofte talt med ham.  Talte I aldrig om tro?”  -  Igen var svarende benægtende.  ”Jamen, hans bedstefar, Peder Mærsk, var ellers en troende mand”, indskød jeg.  ”Nej, vi kom aldrig ind på den slags  Mærsk var optaget af helt andre ting.”

”Kan du lide vort flag?”  spurgte jeg.  ”Ja, det er så smukt med farverne og så det hvide kors.”  -  ”Siger det kors dig noget?” -  ”Nej, ikke spor!”  -  ”Det har vi haft  i over 800 år for at markere, at Odin og Thor er skiftet ud med den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus.”  Det vedkom tydeligvis ikke Erik.

Erik spurgte:  ”Hvor kommer mennesket fra?”  -  ”Det kommer an på, hvem du spørger”, svarede jeg.  Men Bibelen fortæller os, at det er Gud, der  har skabt os i sit billede.”  -  ”Jamen, hvem har skabt Gud?”  -  ”Han er evig, -  Den  Evige ”Jeg er” , som er ord, der går igen og igen i Bibelen, ej mindst i de mange ord, Jesus har sagt, og som begynder med ”Jeg er…”

Jeg fortalte om en norsk vens skoleklasse af 12-årige, som diskuterede, hvor Gud kom fra.  Det gik de nærmest ”død” på, indtil en  dreng sagde forløsende til kammeraterne:  ”I kan da nok forstå, at det er bedre at tro, at Gud har været der hele tiden, end at ”ingenting” har været der hele tiden!”    ”Tænk, Gud har været der hele tiden!”  hørte min ven en kammerat sige til en anden, da timen var forbi….

Jeg drak godt nok kaffe med et døbt folkekirkemedlem, men i praksis med en fortabt, dansk hedning som danskere er flest.  ”Du skulle have været præst”, sagde Erik.  ”Jamen, jeg er jo lige nu præst for dig”, sagde jeg.  ”Gud har sendt mig på din vej.  Den Gode Hyrde fandt mig engang for at fortælle dig, at Han også gerne vil finde dig gennem de sandfærdige ord, jeg meddeler dig.”

Erik gjorde tegn til at  bryde op og fandt cigaretterne frem.   Erik er barnedøbt og konfirmeret og ifg. gængs dåbslære et ”genfødt” Guds barn , frelst for evigt.  Men virkeligheden er en anden.  Det véd  Erik kun alt for godt.  Enten-eller linjerne var trukket op, og evangeliets ord var blevet sået.  Det alene var mit job og andet kunne jeg ikke gøre for ham. 

4.5.11

-jn-