Skrevet af Jørn Nielsen
|
Tirsdag, 19. april 2011 03:45 |
Melodi: Befal du dine veje…
Med fagre talemåder
vi intet retter ud,
thi tankespind og gåder
kun skygger for vor Gud!
Nej, enkelt skal det siges
om Den Enbårnes død,
hvor vi med Gud forliges
som svar på slægtens nød!
Når enkelt ordet lyder,
det mest udrette kan,
de fine ord ej pryder,
vær ligefrem og sand!
Forkynd det alle steder,
ej mindst i åbent rum,
hvor du med flid udspreder
Guds evangelium!
"Vær nådig mod mig synder!"
hin tolder enkelt bad,
Ham nåde Himlen forkynder,
mens hjem han vandred´ glad,
retfærdiggjort for evigt
han nu i Kristus var,
ja, se blot told´rens ansigt,
som nådens smil nu bar!
Så sig det enkelt og gerne
i Åndens kraft på ny,
til håbets morgenstjerne
vil vise sig bag sky!
Hvad verden dårskab kalder,
til frelse Gud har bestemt,
en evig guld-tidsalder
os er i Kristus gemt!
19.4.11
-jn-
|