|
"
Om jeg end fik al Europas rigdom, ville jeg ikke (igen) ønske at se en ateist dø!" (En sygeplejerske om Voltaires død)
"Jorden viger, Himlen åbner sig, Gud kalder mig, dette er min kroningsdag!" ( Evangelisten D.L. Moody´s dødslejeord)
"Der er lys bagved, der er lys i midten, og der er lys forude!" (min morfars sidste ord).
Søren Kierkegaards
lille bog "Sygdommen til døden", fik mig til at bede: "Herre, gør mig svagtseende overfor det ligegyldige, men klartseende for det evige!" Var jeg for højtravende - uden jordforbindelse?
Da min kone og jeg i lørdags, først på aftenen, besøgte en dødsmærket kvinde og hendes mand, kunne denne bøn umuligt være "ude af trit" med virkeligheden. Her var det alene de bæredygtige realiteter, der talte.
Hendes mand sagde: "Vi er i næste uge inviteret til familiefest, men det er nu blevet umuligt." Jeg sagde til den syge kvinde: "Du skal nok komme til fest, Bodil, men du må vente lidt." Hun kvitterede med et vidunderligt smil, som ikke kom fra denne verden. Hun vidste, hvad jeg mente. Jeg sagde til hende: "Engang hjemme i evigheden vil du måske sige: "Kan du huske den gang, du talte om den fest, jeg stadig måtte vente på? Nu er vi midt i den!" Igen lyste hendes kræftsyge ansigt op i et smil med evighedens lyse skær. Talens brug havde hun mistet, men den skal hun få igen over al måde i evigheden.
For højtravende? Kierkegaard har sagt så træffende: "Vi lever i evigheden, mens vi hører stueuret slå!" Volapyk for den vantro verden, men vidunderligt sandt for den troende.
Spurgeon
siger: "Dødslejer kan tjene som glimrende skoler for os. De virker som medicin til at styrke os i vort arbejde…" Underlige, skræmmende ord for den vantro, som ingen håb har, men netop trosstyrkende for enhver, der ved troen på Jesus Kristus er fortrolig med evigheden.
En mand bad mig besøge sin syge kone i Slagelse. "Hun sagde: "Ja, du kan nok se, hvor det bærer hen med mig!" Jo, det var tydeligt nok. Jeg læste nogle trøsterige ord fra den Bibel, der var lagt frem på bordet: "I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal og til en menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene…." (Hebr. 12:22-23) Jeg sagde til hende: "Læg mærke til, hvad der står: "I er kommet!" I Guds regnemåde er du allerede kommet frem!"
Søren Kierkgaard havde ret: Vi befandt os i evigheden, mens vi hørte stueuret slå!
-jn-
11.4.11
|
