hvordan det dog skal ende

for dem, som tror, de kan bestå,

men vil sig ej omvende,

trods nadver, dåb og salmesang

de har ej en bodfærdig trang

til Herren selv at kende!

Du kan fremsige fagre ord

og mestre ritualer,

men ak, de nytter ikke spor,

de højst en frist forhaler,

thi det i døden er for sent,

når du indser, hvad du har ment,

ej mer som trøst husvaler!

Det kirkelige selvbedrag

er uden sidestykke,

den går til grunde med et brag,

som vil på sandet bygge,

alt som et korthus falde vil,

thi indbildt fromhed slår ej til,

en boble er dens lykke!

Men desuagtet frit vi skal

med evangeliet sige:

Trods dine synders tusindtal

lad dig med Gud forlige!

Kun Kristus, Han er frelsens vej,

og vil for Ham du bøje dig,

indgår du i Hans rige!

Ja, døbte og udøbte skal