|
Til en ikke-kristen ex-kollega og ven sagde jeg: "Det er underligt at tænke på, at vi har hinanden og dog er lysår fra hinanden!" Det måtte han give mig ret i. "Men jeg er lige så mange lysår fra religiøse, selvbedragne mennesker", føjede jeg til.
Jeg véd ikke, hvem det er sværest at nå med evangeliet. Ateister eller de religiøse? Det er måske de religiøse, som mener at have sit på det tørre med deres kirkegang og hvad dertil hører, men som ikke kender til en personlig omvendelse og ny fødsel. "Du må fødes på ny!" var måske Billy Grahams hyppigste prædiketekst i gamle dage.
Min lokale sognekirke har nogle kursus-aftener om kristendom. I aftes handlede det om dåb. Jeg var interesseret i, hvad der blev budt på. Det var en uhyggelig oplevelse. Det var ikke småting af vildfarelser,der blev sagt. "Hvordan vi end senere opfører os, er vi stadig Guds børn i dåben" – dåben var aftenens tilbagevendende omkvæd.
Jeg blev opfordret til at sige lidt, og jeg fik da en anledning til at aflægge mit personlige vidnesbyrd. Vi var vel 11-12 stykker, og så vidt jeg kunne registrere, var det kun én, som syntes at lytte oprigtigt og opmærksomt. Mit vidnesbyrd druknede i mere tom dåbssnak.
Jeg mindede dem om, at dåb er ikke nok. Der må en personlig tro på Kristus til. "Thi så mange som tog imod Ham, gav Han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på Hans navn." Joh. 1:12. -
Fortabelse ville den kdvl. præst, som ledede aftenen, ikke så gerne høre om. "Det har jeg det ikke så godt med", sagde hun. Jeg citerede Joh. 3:16: "For således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den Enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Jeg kendte mig både bedrøvet og også harmfuld. Bedrøvet over det åndelige mørke i en luthersk kirke opkaldt efter den mand, som selv havde oplevet evangeliets lys. Og harmfuld ved tanke på de mange sognebørn, der lulles i søvn i en falsk sikkerhed p.gr.a. deres barnedåb.
Der er 2 ting, vi skal frelses fra: vor religion og vor synd. Men religiøst forførte mennesker er svære at nå. Både i statskirken og i frikirkerne, som ofte ikke har noget at lade folkekirken høre.
Selvbedraget trives i begge lejre. Djævelen er en mester i religiøs forførelse. Men har du oplevet det mirakel i dit liv at blive omvendt og født på ny, - o, vær frimodig med dit selvoplevede vidnesbyrd.
Paulus vidnede: "Da jeg var undervejs og nærmede mig Damaskus, skete det….! (Ap.G. 22:6). En genfødt kristen er et menneske, som der er sket noget med, og som kan vidne om det.
"Vidnesbyrdet, min søn, vidnesbyrdet er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed", sagde den døende far til sin søn John Wesley, Englands store vækkelsesredskab i det 18. århundrede.
Har du et sådant vidnesbyrd?
29.3.11.
-jn-
|
