…står der i en sang, som stod skrevet i en mosters Bibel.　 "Giv dig tid" stod der på et skilt i hjerteform, hængt op ved vejene for år tilbage.　 "Tid til Gud" stod der nogle gange.

Jeg er taknemlig til Herren for de kristne brødre, jeg mødte som ung, og som lagde afgørende vægt på det personlige forhold Bibelen.　 En af dem virkede undertiden lidt frastødende, men han blev nok den, der kom til at betyde allermest for mig mht bibellæsning.　 Ja, hans indflydelse på mit liv var så stor, at jeg i grunden aldrig har følt noget større behov for "bibelskole".

Den skotske og dansktalende prædikant, J.J. Adam, svarede gerne, når nogen spurgte ham, hvilken bibelskole han var gået på:　 "Maria-Universitetet" , sagde han.　 Nogle 　troede, at det var et særligt fint universitet, da denne prædikant var usædvanligt godt udrustet med et sjældent godt og originalt kendskab til Guds ord.　 "Nej", sagde han, "det er det universitet, Maria gik på!" og så henviste han til Luk. 10:39 om Maria, som "satte sig ned ved Herrens fødder og hørte på Hans ord." - 　Den slags "bibelskole" er der allermest behov for.　 (Hermed forklejner jeg ikke gode bibelskoler som sådan).

J
Ja, sådanne brødre var guld værd.　 På en måde skubbede de mig væk fra sig selv og påduttede mig aldrig en bestemt "oplevelse", som de havde fået, og som jeg også endelig måtte få, men opmuntrede mig til at se for mig selv, hvad Skriften siger.　 Akkurat som de troende jøder gjorde i Berøa.　 "De tog imod ordet med al god vilje og granskede dagligt i skrifterne, om dette forholdt sig således."　 Ap.G. 17:11.

Bibelen må aldrig blive et pensum, der skal tilbagelægges på så og så kort tid.　 Et troende menneske kan meget vel være så optaget af et bestemt, opbyggeligt bibelord el. bibelafsnit, at det læses igen og igen i dagevis uden at bekymre sig om det planlagte antal læste kapitler nås eller ej.　 En sådan måde at læse Bibelen på har jeg stor tro på.　 Vi er ikke kaldet til at være velsmurte "bibelmaskiner".

Skriftens betydning for Herren selv får vi vidunderligt anskueliggjort i Luk. 24, hvor Jesus i stedet for at sige:　 "Det er virkelig mig, rør ved mig!" viste bort fra sig selv (rent legemligt) for at pege på "alt det, profeterne har talt" og derefter "gik han ud fra Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om Ham."

Det gør Han stadig ved sin gode Ånd.　 At blive oplyst af ordet ved Helligånden er at blive oplyst af Jesus Kristus selv.　 "Det er dem (skrifterne), der vidner om mig!"　 (Joh. 5:39).

Et menneske med et frisk og levende Kristus-vidnesbyrd er et menneske med et levende forhold til Guds ord.