Kong Salomon sagde til sin brud,

just sådan hun kongen behager,

just sådan hun smuk tog sig ud!

Men hvad gør fuldmånen så fager?

den smuk er jo ej i sig selv,

dens lys, som i natten betager,

ved solen kun bli´r visuel!

Den lader sig bare beskinne,

selv er den kun livløs og gold,

den i sig ej sollys kan finde,

den tværtimod føler sig kold!

Den lærdom i Kristus jeg finder,

Hans lys skinner over mit liv,

og aldrig i Ham det forsvinder,