Isen smelter, bækken er mild og blid,

den mig kærligt lokker ved forårstid,

i naturens stilhed jeg høre kan

bløde toner fra dette rislevand!

Ved min trampesti er et ridespor,

ryttersken mig hilser med søde ord,

hun sin bane holder med disciplin,

medens hesten vrinsker med kåde grin!

I det fjerne knejser en kirke hvid,

af og til jeg også fandt vejen did,

dér i kirkens prægtige højtidsrum

stundom søgte jeg et refugium!

Tre teenager-piger de pludrer kækt

med en masse slang og en dialekt,

som nok skolealderen hører til,

smukt dem klæder forårets tryllespil!

Ung er våren, ja, fuld af poesi,

som hvert fuglenæb giver melodi,

højt til loftet har jeg og ånder frit,

fra en gren lovsynger en glad musvit!

Til min trampesti kommer jeg igen,