Forside Poesi Vårhumør
Vårhumør Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 01. marts 2011 15:15

 

 

Melodi:  Op al den ting, som Gud har gjort…

 

I dag det er begyndt med vår

ifølge vor kalender,

erantisser trods kulden hård

varmt hilser os som venner!

 


De smiler som små glædesbud

med Himlens optimisme,

som gi´r os lyst at holde ud

fri for al pessimisme!

 


Og solsortenes vårhumør,

er tydeligt tilstede,

trods frost de inden længe tør

at bygge hver sin rede!

 


Se, buskene ved vores mur

fremviser lystigt knopper,

thi vint´ren er nu på retur

og ej os mere mobber!

 


Skøn var nok Californiens sol,

det kan vi ej benægte,

men vores lille martsviol

er li´så varm og ægte!

 


Ak, fattig er du her til lands,

hvis du ej Ham fornemmer,

som for den skønhed gi´r os sans,

som sig i våren gemmer!

 

 

                                                                                                                 Næstved, den 1. marts 2011 – jn -

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)