Op, op min ånd og sjæl af vinterdvale,

thi du med vårens mildhed er i slægt,

dog alle har vi vore bølgedale,

hvor vi må sande, ingen er perfekt!

Din længsel skal i fængslet ej forblive,

da du til Åndens frihed er bestemt,

sin fylde livets Herre vil dig give,

sin godhed mod dig har Han til dig gemt!　 *)

Men vogt dig, kære ven, for surrogater

og tomme ord, som ingen mening har,

i evigheden spilles ej teater,

hvor hvem vi er, Gud selv gør åbenbar!

Som ateister nogle tror, de trives,

de ej det er, men dog livsløgnen tror,

dem vil den sande frihed aldrig gives

trods selvbetydningsfulde hovmodsord!

Men salig er den fattige i Ånden,　 **)