Mit cv – mit "curriculum vitae" (livsforløb) – kan udtrykkes med ganske få ord: Jeg var i sandhed et af de fortabte får, som den Gode Hyrde fandt. På mig passer ordene eksakt: "Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte!" (Luk. 19:10). Jeg var et sådant fortabt tilfælde.
Jeg blev født i 1937, godt 3 år før 2. verdenskrig kom til Danmark med tyskernes 5-årige besættelse af vort land. Alle odds var imod mig til, at der skulle komme noget godt ud af mit liv. Mine forældres ægteskab var ulykkeligt og som 8-årig oplevede jeg, de måtte de gå fra hinanden. På det tidspunkt havde jeg allerede mistet min barndom. Jeg skammede mig over ikke at være som andre, der havde både mor og far intakte. Og skolen fik jeg et ambivalent forhold til. Allerede i 12-års alderen gik jeg med selvmordstanker. ( Jeg fik dog senere min realeksamen og blev klassens nr. 2).
Men som 14-årig var det, at noget skete. Jeg kan sige det med Paulus´ ord: "Da jeg var undervejs…skete det!" (Ap.G. 22:6). De ydre omstændigheder var min Morfars missionshus i Wesselsgade 20 på det mørke Nørrebro (et slumkvarter dengang). Min morfar var selvstændig forretningsmand, men samtidig en ivrig forkynder af Guds ord.. Herren kaldte mig uden jeg selv vidste om det. En nidkær og brændende, ældre forkynder fra Nordjylland blev Herrens redskab, og jeg blev gennem hans forkyndelse vakt, og for første gang i mit liv satte jeg mig på mit spartanske kælderværelse på Amager og blev draget som en magnet til Bibelens ord. Jeg ejede ikke selv nogen Bibel, men lånte min søsters søndagsskole-udgave. Indtil da var fodbolden min "gud" og eneste interesse. Det var i den periode, jeg kom til troen præcis sådan som Bibelen siger det sker, når man åbner sig for ordet (Rom. 10:17).
Jeg kom som 16-årig i lære i Ø.K., dengang mange unges drøm, og det var først da, jeg begyndte at vidne om min frelsesoplevelse. Ellers havde jeg som Nikodemus været tavs i 1½ år. Dér fik jeg lov at vinde en yngre lærekammerat for Herren (han blev senere missionær), og jeg rejste efter endt soldatertid i Tyskland til USA for at blive trænet hos New Tribes Mission til at blive missionær. Det blev ikke nogen succes. Meget i mit liv, ja, alt blev slået i stykker, og jeg vendte i 1960 tilbage til Danmark, dvs. til Norge, hvor jeg var i mødevirksomhed med en ældre forkynder, som Herren havde brugt rigt. Jeg kom selv til at stå alene med møder på en af øerne ud for Norges vestkyst (i Ålesunds-området) og oplevede Herrens frelsende arm nå mange unge, uden det havde noget med mig at gøre. Jeg havde stadig mine svære afmagtsstunder, men Herren herliggjorde sig igennem det alt sammen. Som skrevet står: " I magtesløshed udfolder min kraft sig helt!" 2.Kor. 12:9.
Men ellers gik jeg tilbage til erhvervslivet og kombinerede det sekulære arbejde med forkyndelse. Sådan har det været resten af mit liv. Jeg rejste meget i Norge og Tyskland med eksportsalg samtidig med, at jeg forkyndte Guds ord i de lande både på møder og med mit personlige vidnesbyrd mand til mand. Samtidig forkyndte jeg også gennem det skrevne ord både i kristelige blade og den verdslige presse. Fra ca. 40-års alderen tog det fart med også at udtrykke mig i poesi. Det gav mig i begyndelsen en slags mindreværdskomplekser, da poesi ikke forekom mig "mandigt" nok. Men jeg fandt så trøst i, at betydningsfulde dele af Bibelen jo er i poesi, og at kong David jo var en mægtig poet (salmerne).
Jeg har stadig tæt tilknytning til både USA og Norge, hvor jeg ind imellem inviteres til at forkynde Guds ord. Ved Guds nåde opfatter jeg mig ikke som afdanket pensionist, men den urolige, hellige pioner–ånd får stadig lov at besjæle mig Til mange har jeg sagt: Den Gode Hyrde fandt mig, fordi Han også ønsker at finde dig gennem mine ord! En sund, bibelsk vækkelse er stadig øverst på min åndelige dagsorden velvidende, at Herren kun bruger ufuldkomne redskaber, hvad jeg først og fremmest selv er et eksempel på. Men det gør ikke Guds nåde mindre!
