Evangeliets nåde

går over vor forstand,

thi som oceanet

den ej udtømmes kan!

Hvor skal ellers jeg gå hen

med al min synd og skyld?

Jeg finder kun i Frelseren

Guds kærligheds asyl!

Nåden har mig båret

trods mange fejl og brist,

kraften i min svaghed

jeg har i Jesus Krist,

den er ej i teologi

og dogmers tankespind,

kun den Opstandne gør mig fri

i tanke, sjæl og sind!

Evigheden venter,

ja, blot om føje tid

jeg min stav nedlægger,

som tjent mig har med flid,

og når kroppen kan ej mer

og lægges i sin grav,

i stråleglans jeg Jesus ser,

som sig på korset gav!

Hvorfor folk mon søger

i verdens tomhed trøst,

som ej tilfredsstiller

al tomhed i hvert bryst?

Hvorfor agtes korset ej

i Nordens smukke flag,

det kors, som enkelt viser vej

for syndere i dag?

 Vækkelse vi trænger

som fordum i vort land,

hvor Guds nærhed føltes

hos kvinde som hos mand!

O, send os profetens røst

med kraft og Åndens glød,

giv os endnu en gylden høst

midt i vor dybe nød!