Forside Poesi Hvad ingen troede muligt
Hvad ingen troede muligt Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 26. januar 2011 23:56


 

 

Melodi: Det er godt at tro på Jesus…

 

 


Jeg var målløs og chokeret,

da til Himmelen jeg kom,

smukt var den nok dekoreret,

men da så jeg – ak! - mig om:

 


Jeg så drukkenbolte, tyve,

Syndere af værste slags,

folk, som elskede at lyve,

mange jeg genkendte straks.

 


Som nu ham, jeg altid dømte

ned til evigt pinested,

aldrig, aldrig jeg ham drømte

op til Himlens herlighed!

 


Men at fatte denne gåde

dertil var jeg alt for dum,

synd´re når jo med Guds nåde

Kristi evangelium!
 

 

Det var da, jeg Jesus spurgte

om Hans syn på denne sag:

"Den slags hellere vel burde

fylde dig med ubehag?"

 


Men Han bad mig være stille:

"Tys, i chok vi alle er!

Ingen troed´, at du ville

også havne oppe her!

 

 

Clovis, Ca., USA,

26.1.11

 

-jn-

 

(inspireret fra engelsk)

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)