Jeg var målløs og chokeret,

da til Himmelen jeg kom,

smukt var den nok dekoreret,

men da så jeg – ak! - mig om:

Jeg så drukkenbolte, tyve,

Syndere af værste slags,

folk, som elskede at lyve,

mange jeg genkendte straks.

Som nu ham, jeg altid dømte

ned til evigt pinested,

aldrig, aldrig jeg ham drømte

op til Himlens herlighed!

Men at fatte denne gåde

dertil var jeg alt for dum,

synd´re når jo med Guds nåde

Kristi evangelium!
 

Det var da, jeg Jesus spurgte

om Hans syn på denne sag:

"Den slags hellere vel burde

fylde dig med ubehag?"

Men Han bad mig være stille: