Jeg kommer lige fra en lille solo-rejse til Vestkysten hos venner i nærheden af den "danske" by Solvang, som blev oprettet af emigranter omkring 1912. 　Der er ikke meget dansk sprog tilbage, selvom flere forretninger er dansk-ejet.　 Den lille by på kun 5.000 indbyggere ligger i skønne omgivelser, og den har en egen, hyggelig stemning med betjening i verdensklasse – men sådan er den amerikanske service generelt.

Selvom jeg var lidt uvillig til en ny rejse herover, har rejsen 　gjort mig godt, så når afskedens time kommer d. 5/2, er jeg bange for, jeg må bede om "krisehjælp".　 Børnenes kærlighed er en sand lise, og den lille baby på nu godt 6 uger er selvfølgelig dejligere og dejligere.

Jeg var en lille uges tid hos venner i en by, der hedder Lompoc, (Vestkysten), hvor jeg fik lov at sige lidt på et bibelgruppemøde tirsdag, og i fredags havde deres kirke en samling med middagsmad, hvor jeg fik anledning til at give dem min historie og fortælle om Danmark.

Jeg har skrevet en del på engelsk, også i poesi, men jeg er realistisk nok til at indse, at selvom mine danske venner 　er flinke til engelsk, kniber det 　naturligt nok med at læse det, og det er rimeligt nok..　 I øvrigt taler børnene dansk med deres mor, vor datter, og engelsk med faderen.

Jeg er blevet bedt om at tale til børnene i Amelia´s såkaldte pre-school (en slags børnehaveklasse for 4-årige), så nu funderer jeg på, hvad jeg vil underholde dem med i de relativt få minutter, man kan forvente at have deres opmærksomhed.　 Men det bliver noget med det danske flag (som vi heldigvis har i stor størrelse), nogle lette danske ord ("tak", "Goddag" "Dav", osv.), og også synge lidt med dem med ord, de kan lære.　 Helst noget med fagter til og klappe i hænderne.　 -　 I just love it!

Vejret er os venligt stemt.　 Medens Staterne har haft en masse sne, 　slap vi fri, og jeg har kunnet baske mig i solen i nøgen overkrop ind imellem.　 Californien er jo et frodigt land, så det blomstrer med et eller andet hele året.　 Her i haven plukker jeg p.t. appelsiner og grapefruit.

Befolkningen er yderst imødekommende, omgængelig og nem at komme i kontakt med.　 Man hilser konsekvent på hinanden på gaden og med et varmt smil.　 Det med de fede amerikanere er en sandhed med modifikationer.　 Der er mange af dem, men der er sandelig også mange veltrimmede typer – måske er det især de unge kvinder, der gerne vil være i god form.
　

På Solvang blev vi serviceret af en yndig ung pige (18), som jeg straks "faldt" for.　 Hun var et rigtigt livsstykke og skælmede med mig og mine værtsfolk, som jeg havde inviteret på en bid mad.　 Jeg komplimenterede hende for hendes rene, smukke ansigt uden "krigsmaling" og ønskede, hun var mit barnebarn.　 Hun fik mit obligatoriske kort med en lille sandfærdig historie (som I også har fået på dansk), og jeg tror, we made her day, som vi siger herovre. 　　And she made ours. Hun er en af de mange, jeg beder for.