Forside Salmer En julesalme
En julesalme Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 03. december 2010 09:41

 

 

Melodi:  Gør døren høj, gør porten vid…..

 

 

O, Fader, Søn og Helligånd,

treenig Gud og redebon

til os at vise kærlighed

og dig at bøje dybt herned!

 


Du elsked´ verden uden svig,

ja, Himlens guddomspragt så rig

forlod din Søn for os at nå,

da Han blev født på krybbens strå!

 


Ak, verden brød sig ej herom,

thi Kristus kom i fattigdom,

men hyrderne i nattens fred

oplevede Guds herlighed!

 


"Frygt ej for det, I her har set,

men kom og se, hvad nu er sket:

Til Betlehem frimodigt løb,

mød Frelseren i babysvøb!"

 


Guds Ånd med glæde fyldte dem,

ej langt der var til Betlehem,

hvor stalden blev et højtidsrum

for julens evangelium!

 


Med dette Gud os kalder:  Kom!

og tag imod den Frelser, som

os synd´re frelse vil og kan,

det kærligt er Hans store plan!

 


Højlovet være du, o Gud

for evangeliets glædesbud

og os meddelt med enkle ord

i alle tungemål på jord!

 

3.12.10

 

3.12.10

 

-jn-

 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)