Forside Klummer Noget om hænder
Noget om hænder Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 04. november 2010 12:57

r

En tennis ketcher i mine hænder er måske nogle få hundrede kroner værd.  I Caroline Wozniackis hænder er de på rekordtid et 2- el. 3 cifret millionbeløb værd.

En stav i mine hænder kan støtte min haltende førlighed.  I Moses´ hænder skiller den det røde hav.

En slangebøsse el. stenslynge er i mine hænder kun et stykke legetøj.  I Davids hænder et mægtigt våben mod Goliat.

2 fisk og 5 brød i mine hænder kan blive til nogle få ”sammenklappere”.  I Herrens hænder mætter de tusinder.

Nogle søm i mine klodsede hænder mislykkes sandsynligvis, men gennemboret i Jesu hænder har de ført til utalliges frelse.

Med andre ord:  Alt beror på hvilke hænder vi taler om.  Eller i hvis hænder noget skal lykkes.

Mere end én gang har jeg kendt en styrke og velsignelse ved, inden narkoselægen stikker nålen i mig, at fremsige kong Davids bøn:  ”Herre, i dine hænder betror jeg min ånd!”  (Salme 31:6)

-jn-

4.11.10

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)