”Alt gør jeg for evangeliets skyld!”  (1. Kor. 9:23)

Helt ærligt, hans langhårede ”look” huer – ak! -  ikke mine reaktionære fordomme. Men nu hørte jeg ham i programmet ”Mennesker og tro” i søndags. Skamfuldt, ja.  Han hedder John Andersen (44), er christianit på 15. år og bor på ”Pusherstreet” i Christiania med kone og børn.  Han er tømrer og fuldtidsarbejder som evangeliets forkynder i  ”fristaden”.  Det sker bl.a. i en gammel hestestald, og der serveres kaffe og the, ofte med fællesspisning. Det hele i en spontan, herlig, orientalsk ”uorden” – som på Jesu tid. 

Han fortalte om sit kald til at ”være jøde for jøder, græker for græker” og altså christianit for christianitter for evangeliets skyld. Man skal ikke bare tage til Christiania,  ”aflevere” sit budskab og så gå igen, mener han.  Evangeliet må leves ud.  ”Gider du kigge forbi?” spørger ofte nødstedte beboere, og ingen får nej.  En færøsk kaptajn var fx taget til Christiania for at drikke og ryge sig fra det hele, fordi han efter en langfart kom hjem til en utro kone.  Den ”lille Jesus”, som på ”Christiania” ikke er et hånligt øgenavn, fik lov at bede med den færøske kaptajn, som midt i elendigheden genfandt sin barnetro, hvilket i øvrigt på netop Færøerne siger ikke så lidt.

Denne evangeliserende christianit satte sig på min åndelige nethinde til alvorlig eftertanke. Når jeg, om Gud vil, i dec. kommer til Fresno, Ca., indbydes jeg til at besøge byens fattige, slumagtige del, hvor ”pæne” turister ej kommer. Men hvad nytte kan jeg  gøre dér uden at leve blandt dem? Invitationen kommer fra en af vore venner, en prægtig hollandsk kvinde (52), fysisk handicappet, men med et rigt liv. Hun bor yderst primitivt, men er gæstfriheden selv og lægger gerne en ekstra madras på gulvet i sin eet værelses bolig for midlertidigt at huse en ”medsøster” i dyb nød.  Jeg kom til at tænke på hende, da jeg lyttede til John Andersen i søndags.

I Santiago, Ca., kender jeg en ældre pastor, som i 50-års alderen startede et vidunderligt børnearbejde blandt de fattige i en mexicansk grænseby.  Vi var sammen dernede et par gange.  I en lille tale til et ”team”, jeg var med på, sagde han bl.a.:  ”Jesus forkyndte for sine umiddelbare omgivelser, men dette er ikke hans omgivelser”, og så pegede han på den middelklasse-kirke, han selv tilhørte – sit tidligere ”pastorat”.  Lidt provokerende måske, men hans hjerte brændte for de steder, hvor kirken normalt ikke kommer, men hvor Jesus til gengæld gerne vil komme. Gennem fx mænd som christianitten ”lille Jesus” og andre af hans slags, ofte borte fra rampelyset.

Jørn Nielsen, Næstved

26.10.10