Forside Salmer ”Ham skyldes det…”
”Ham skyldes det…” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. oktober 2010 07:19

Melodi:  Min Jesus, lad mit hjerte få…

En lovisk pseudo-hellighed *)
gør mig til døden træt,
en ”hellighed”, som ej gi´r fred
og ej gør sjælen mæt!

Besnærende den lyder, men
den savner frigjorthed
og fører ej til Kristus hen,
til troens hvilested!

I Ham og ej min kristendom
mit hjerte ånder frit,
hvor livet bliver netop som
Hans værk og ikke mit!

Ej på min syndige natur
der repareres kan,
ej nogen selvforbedringskur
dur uanset hvordan!

Den enkle sandhed lært jeg har
i stille enerum,
hvor korsets ”Fuldbragt” blev Guds svar,
Hans evangelium!

Til både hellighed og fred
for mig min Frelser blev,
Han just som min retfærdighed
I Himlen sig indskrev!

-jn-

22.10.10

*) dvs. falsk hellighed

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)