Forside Salmer Glad taksigelse
Glad taksigelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 12. oktober 2010 13:24

 

Melodi:  Mit hjerte altid vanker…. (salme af Brorson)

Jeg kan Guds Søn ej fatte
som menn´skevorden Gud,
der bytted´ Himlens skatte
med spot og pisket hud,
fordi Han kærligt måtte
udtømme sig for alt,
da smertens vej Han trådte
i offerets gestalt!

Hvem kan herom ret tale?
Ak, jeg formår det ej!
Dog Ånden vil fremmale
den kærlighed til mig,
som had ej kan udslukke,
thi Han sig helt gav hen
for Himlen op at lukke
som de fortabtes Ven!

Jeg bare kan fremstamme
min tak, at Han mig fandt
at Han mig lod annamme
Hans frelsens ord som sandt!
Til verden vil jeg sige:
Tag mod Guds offerlam!
Ja, lad dig dog forlige
i ydmyghed med Ham!

Vort timeglas udrinder,
vi véd ej selv hvornår,
jeg derpå mig besinder,
at Himlen forestår!
Hvem vil min død beklage?
Dens brod tog Kristus bort,
så jeg forløst kan drage
igennem Himlens port!

-jn-

11.10.10

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)