Forside Artikler En fin samtale på kirkegården
En fin samtale på kirkegården Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 12. oktober 2010 13:18

 

Jeg kalkulerer med en ca. 5 min.´s hvil hver 25.-30. min. under morgenturen.  Det giver lindring til de generende smerteudstrålinger i benene fra en nedslidt ryg.  Men sådan kan jeg til gengæld ”holde den gående” i  over 2 timer.  Mit tredje ”check point” er den smukke Rislev Kirke, ca. 70 min.´s gang fra min bopæl.

Efter en stille ”andagt” forlod jeg fornyet kirken og traf på selve kirkegården graveren og kirketjeneren, Niels,  - en efterhånden ganske god ven.  ”Det er længe siden, jeg har set dig”, smilede han.  Glæden over gensynet var gensidigt og ægte.  ”Jeg har lige holdt en hvilepause i jeres dejlige kirkerum og sunget en af Paul Gerhardts vidunderlige salmer, og hvor er dog akustikken vidunderlig”, bemærkede jeg glad.

Rislev Kirke hører ind under Fensmark, hvor digteren Christian Winther er født.  Jeg nævnte for Niels digterens eget, muntre gravskrift:  ”Her hviler under grønne tilje *), C. Winther meget mod sin vilje.”  Niels sagde:  ”Jeg kender netop en mand, som ønsker de ord på sin gravsten:  Her hviler jeg meget mod min vilje!”

”Sådan har jeg det ikke”, indskød jeg – ”jeg er så glad for de mægtige ord ”Borte fra legemet, hjemme hos Herren”   (2. Kor. 5:8), fortsatte jeg - .  ”Går operationen galt, skifter jeg blot adresse”, havde jeg sagt til min hjertekirurg for nogle år siden.  Niels lo, da jeg fortalte ham det.  ”Ja, sådan lo også min kirurg hjerteligt”, sagde jeg, ”og han havde sagt:  ”Det må være herligt at være så afklaret!”

Hvilken glæde det var at kunne vidne for Niels, hvor godt det er at være ”afklaret” p.gr.a. Jesus Kristus og den nåde og barmhjertighed, der findes i Ham.  ”Ja, det er der brug for i en tid som denne”, sagde Niels, som jeg til sidst gav mig lille kort – mit evangelie-kort.  ”Det er ved at løbe ud, så pas godt på det”, sagde jeg, hvilket han lovede.  ”Men nu skal jeg ikke opholde dig længere”, afsluttede jeg.

Jeg kendte mig pludselig forunderligt glad og let til bens og blev klar over hvorfor.  Evangeliets vidnesbyrd var blevet ”bakket op” af Kristi Ånd i mit hjerte.  Ja, sådan kender du det sikkert selv i mangfoldige situationer som  netop Hans vidne.  Smerterne vender stadig tilbage, men de er ledsaget af en indre fryd, thi for hvert skridt jeg tager, lyder det i mit hjerte:  Dette gør jeg for evangeliets skyld (1. Kor. 9:23), og de forbigående smerter er kun en stadig ”forklædt velsignelse” og påmindelse om, at disse skal gøre mig endnu bedre i stand til at forkynde evangeliet, sådan som også Paulus oplevede det  (se Gal. 4:13).

Tak og lov for dette paradoks!

-jn-

8.10.10

 *) Tilje = et gl. ord, som er udgået af sproget (men findes på norsk).  Betyder ”planke”, ”gulv” og her:  areal, flade.

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)