”Vé mig, om jeg ikke forkynder evangeliet!”  (1. Kor. 9:16)

Der findes i kristne kredse tre hovedopfattelser angående Israel:

1.  Israel er ikke mere i Guds blueprint som genstand for de messianske forjættelser.  De er alle opfyldt i Kristus og overtaget af den kristne menighed.  Men hvis det er rigtigt, kan jeg ligeså godt slå en streg over forjættelserne i Det gamle Testamente eller til nød ”åndeliggøre” dem til personlig, åndelig opbyggelse.  Dette er selvsagt i orden, men dog en amputeret måde at forstå Skriften og Guds plan med Israel på.  Jeg afviser en sådan Israel-opfattelse som stridende mod Guds ord.  Israel er stadig, overordnet, i kraft af ”udvælgelsen” elsket ”for fædrenes skyld” uden den mindste fortrydelse fra Guds side.  Se Rom. 11:28-29.

2. Israel er godt nok genstand for en vidunderlig messiansk plan, som skal opfyldes i tidernes fylde med alt, hvad dette indebærer både åndeligt og nationalt, men vi skal ikke i vor  tid forkynde Kristi evangelium for jøderne.  Hvor står det skrevet?  Kristne af den skole er som oftest stærkt politisk engageret til fordel for Israel, men har intet evangelisk vidnesbyrd i en brændende Ånd at bringe til den jøde, de møder på deres vej.  Så langt jeg ser det, er der her tale om en misforstået og ubibelsk Israel-eufori, som slet og ret skygger for evangeliet helt i strid med apostlenes, ej mindst Paulus´ evangelieforståelse i forhold til Israel.

3. Den tredje opfattelse, som også er mit bibelsyn, er at evangeliet skal forkyndes også til jøderne ligeså meget som det blev gjort dengang det lød:  ”Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede” (forkyndt af Peter overfor sine jødiske brødre i Ap.G. 3:19), eftersom evangeliets parole er:  ”…for jøde først og så for græker (hedninger).”  -  En jødisk ex-minister sagde for nylig til mig, da vi samtalede om Esajas 53:  ”Det med at Jesus døde for vore synder, går jeg med til (ordret:  den køber jeg!), men at Han skulle være den eneste vej til Gud..!”  Se, dér sad han foreløbig fast.  Men skulle jeg have undladt en samtale om Kristus? Blot fordi han er jøde?  Nej, ”Det være langtfra!”  -  ”For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder”  (1.Kor. 9:20). Vinde for hvad?  En bestemt politik?  Nej, for Jesus Kristus, jødernes sande Messias og Frelser.

Politiserende Israel-venner, som skygger for evangeliet, er  ikke sande Israel-venner.  Omvendt:  Er Jesus Kristus hjertets store lidenskab vil vi med den visdom og hjælp Hans Ånd udruster os med, kunne få en meningsfuld og taktfuld samtale med både ”jøder og græker” helt i pagt med Pauli ord:  ”Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!” 1. Kor.11:1

-jn-

2.10.10