Spørgsmål:    Hvad er det bibelske svar på spørgsmålet om kontakt med de døde og dyrkelse af engle?

Svar:  I begge tilfælde er en sådan praksis klart imod Guds ord og inspireret af dæmoniske ånder og oprør mod den levende Gud.  Dette er enkelt at påvise ud fra Bibelen.

I 5. Mos. 18:9-12 advarer Gud på det kraftigste sit folk mod at efterligne de hedenske folks ”vederstyggeligheder” i trolddommens okkulte verden, herunder at søge kontakt med de døde (v.11), - ”thi enhver, der øver sligt, er Herren vederstyggelig”.  Denne letsindige praksis er udbredt i okkulte kredse (især i spiritismen) og er også ind imellem populær TV-underholdning, som imidlertid stadig, også i dag, er vederstyggelig for Herren.
3. Mos. 19:31 og 20:6, 27 har yderligere domsord fra Herren om denne praksis.  ”Skal man søge de døde for de levende ?” lyder Guds ord til dem, der ikke vil have med den levende Gud at gøre (Es. 8:19).

Sauls konfrontation med den afdøde Samuel (1. Sam. 28:7-20) skyldtes ikke den dæmonbesatte kvinde i En-Dor, selvom det ved første øjekast kunne se sådan ud, men Guds suveræne indgriben, der uafhængigt af kvinden kaldte sin tjener frem på linie med, hvad Han fx senere gjorde med Elias og Moses (Mk. 9:4).  Men Sauls handling med at søge hjælp hos en trolddomskvinde var en både desperat og ond oprørshandling mod Herren, der var med til afgørende at besegle hans undergang, se 1. Krøn. 10:13-14.

Med hensyn til dyrkelse af engle er Guds ord lige så klar.  At tilbede (dyrke) engle under nogen form er at give dem den plads, som Gud alene skal have.  Da Johannes kastede sig ned i tilbedelse for en engel, lød ordene:  ”Gør det ikke, jeg er din medtjener….Gud skal du tilbede!”  (Åb. 22:9).  Se også Åb. 19:10.

Apostlen Paulus advarer ligeledes mod den falske åndelighed og ”ydmyghed”, der er optaget af  ”engledyrkelse”, som imidlertid ikke har noget med Guds Ånd at gøre, men betegnes som det kødelige sinds opblæsthed, hvor Kristus som Hoved (og centrum) hovmodigt tilsidesættes.  Kol. 2:19.  (Det kødelige sinds opblæsthed er ikke nødvendigvis kun optaget af materielle spørgsmål, men kan i høj grad også vise interesse for det overnaturlige!)
Englene har deres plads i Guds husholdning både i Hans tjeneres liv (Hebr. 1:14), hvad der er mange fine eksempler på (jfr. Billy Grahams bog ”Englene”), ved kundgørelsen til markens hyrder af vor Frelsers fødsel (Luk. 2:9-14), i Kristi liv, hvor de tjente Ham efter, at Han havde overvundet Fristeren (Matt. 4:11) eller i Getsemane, hvor en engel fra Himmelen styrkede Ham i dødskampen (Luk. 23:43), eller da to engle proklamerede både Hans opstandelse (Luk. 24:4-6) og efter Hans himmelfart Hans genkomst (Ap. 1:10-11).  Men de skal hverken opsøges eller dyrkes , thi en sådan tilbedelse tilkommer som ovenfor påvist Herren og kun Ham alene.

-jn-
27.9.