Spørgsmål:

Det bliver ofte fra teologisk hold sagt, at Bibelen ikke er Guds ord, men den kan indeholde Guds ord eller blive Guds ord, men er som sådan ikke Guds ufejlbare, inspirerede ord.  Hvad mener du?

Svar:

Hvad teologer siger om Bibelen, betyder intet.  Hvad Bibelen siger om sig selv, betyder alt.  Her er Bibelens svar:  ”Den ganske skrift er indblæst af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed.”  2. Tim. 3:16.  Gud har ikke bare åndet på Bibelens ord, men Han ånder også på os, når vi læser det (Hugo Odeberg).

Det er ikke os, der skal fælde dom over Guds ord, sådan som lærde teologer ivrer efter at gøre i de trykte spalter (den danske avis, Kristeligt Dagblad, giver så megen spalteplads til den slags, at mange troende er begyndt at kalde den for ”U-Kristeligt Dagblad), men ”Han, som troner i Himlen, ler” (Psa. 2:4) ad dette ynkværdige åndshovmod.  Nej, sandheden er, at ”Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.”  (Hebr. 4:12).  Det er altså Guds ord, der dømmer os og ikke omvendt.

I 2. Pet. 1:21 læser vi:  ”Aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.”  Sådan tror vi, at både det profetiske ord og Skriften iøvrigt blevet til.  Uanset hvor menneskelige, Bibelens bøger ser ud, er det Helligånden, der har drevet mennesker til at udtale i hvert eneste skrift, hvad Gud ønskede, der skulle skrives.  Helligånden står heldigvis langt over enhver teologi-professor.  Forfriskende var det, hvad Indre Missions høvding, Vilh. Beck, med klar røst sagde på en teologisk konference i 1896 i København:  ”På knæ for Bibelen, professorer!”

Læg mærke til at der på Bibelens sidste side advares mod at lægge noget til eller tage noget fra ordene i den profetiske bog (Åb. 22:18-19).  Herren er nøjeregnende med hvert ord.  Det er derfor vi går i brechen for verbalinspirationen af Bibelen, dvs. den ord til ord inspirerede tekst.

Vi skal altså ikke konsultere noget menneske om, hvad der i Bibelen skal godtages som Guds ord.  Bibelen indeholder ikke bare Guds ord, den er Guds ord.  Når gudfrygtige bibellæsere samtaler om deres oplevelser med Guds ord, bliver det ofte sagt:  ”Er det ikke underligt?  Nu har jeg læst i Bibelen i mange år, og jeg bliver ved at ”se” noget nyt i Guds ord!”  Ja, det er netop et stærkt vidnesbyrd om, hvor levende Guds ord er og hvor aktuelt og nærværende Helligånden stadig gør det for vore hjerter.

Dwight L. Moody sagde kort før sin død:  ”Det 20. århundredes prædikant vil være den mand, der åbner sin Bibel og forkynder ud fra den!”  Jeg har i vor tid lagt mærke til en kedelig tendens, der har bredt sig i det 21. århundredes forkyndelse:  I stedet for at stå for Herrens ansigt med et budskab fra Herrens ord, går tendensen ofte i retning af at causere, dvs. snakke muntert og underholdende for at vinde bifald hos mennesker. Sådanne modeprædikanter advarer apostlen imod.  Se 2. Tim. 4:3.

Måtte Herren oprejse vidner, som bæver for Hans ord  (Es. 66:2) og bærer det frem i en sønderknust ånd for Hans ansigt i dette 21. århundrede, oplært ved Jesu fødder.

-jn-