Du efterår, du kan mig ej nedbøje,
Om end det mod den mørke tid nu går,
Du glæder har, som kan mig ret fornøje,
Velkommen da, min ven, igen i år!

Jeg ej mer muntre fuglestemmer  hører,
De deres elskovsfløjten spare vil,
I haven der dog liv sig stadig rører,
Vor sommerfuglebusk der flyves til.

De fredfyldt synes hver især at trives,
Hver yndefulde art so beautiful,
Af deres farvepragt min sjæl oplives,
Thi helt unik jeg ser hver sommerfugl.

Vor bitte have synes at berette
Just om en kvindehånd så kreativ
Med grønne fingre, som ej virker trætte,
Jeg taler selvsagt om min lille viv!

Hver årstid hjert´ligt vi velkommen byder,
Vort fuglebræt står atter smukt parat,
Hvor lækre krummer sultne næb snart nyder,
Solsorten måske får sin broderpart.

Men mange ta´r til sydens varme lande,
Som dem for alskens gener lindre vil,
Jeg holder vint´ren ud med oprejst pande,
Til våren genfødt atter stunder til!

22.9.10

-jn