Bibelen - Guds Ord og Åndens sværd

Åndens dåb og Åndens fylde

Spørgsmål:

Kan du forklare forskellen på Åndens dåb og Åndens fylde?

Svar:

Det korte svar er, at Åndens dåb el. dåben i Helligånden vedrører Kristi legeme og Kristi legemes enhed, som enhver genfødt troende er en del af, medens Åndens fylde angår den troendes vedvarende erfaring af den guddommelige kraft, Herren stadig ønsker at fylde os med i vor svaghed.

Mht Åndens dåb er et nøgleord 1. Kor. 12:13:  ”Thi med én Ånd blev vi alle døbte til at være eet legeme, enten vi er jøder eller grækere, trælle eller fri, og alle har vi inddrukket samme Ånd.”  Det er det eneste sted i DNT, der fortæller os om selve hensigten, nemlig ”at være eet legeme”.

På pinsedagen blev løftet om, at ”I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden” (Ap.G. 1:5) markant opfyldt.  Fra at være individuelle troende mennesker blev de på den dag pludselig til et legeme, en åndelig organisme, en menighed.  Derfor er pinsedagen også med rette kald for menighedens fødselsdag, men samtidig blev disciplene også den dag udrustet til tjenesten og fyldt med Helligånden.  (Ap.G. 2:4).  Ligeså markant blev dette under omtalt ved vækkelsen i Samaria (kap. 8) , og da Kornelius som den første hedning tog imod evangeliet (kap. 10).  Det skete også i Efesus (kap. 19), hvor der ganske vist fandtes disciple men uden kendskab til et fuldt evangelium.

I brevene findes ingen opfordring til at ”søge Åndens dåb”.  Hvorfor ikke?  Fordi alle troende er ”med én Ånd blevet døbt til at være eet legeme”, både i Korint plus dem,  brevet også er skrevet til, nemlig ”alle, der alle vegne både hos dem og hos os påkalder vor Herres Jesu Kristi navn” (1. Kor. 1:2).  At sige at et troende menneske ikke er døbt med Ånden, er det samme som at sige, at han/hun ikke tilhører Kristi legeme, og det er gudsbespottelig tale.  Det er også en vranglære at påstå, at tungetale er et kendetegn på, at man er døbt i Ånden.  Ikke alle taler i tunger (1.Kor. 12:30), men alle troende er del af Kristi legeme, og alle inddrikker, hvad Ånden giver os at drikke, nemlig Guds dyrebare ord.

(Ganske vist talte gode brødre som Moody, Torrey, Finney og andre om en Åndens dåb i en troendes liv.  De brugte her ikke nødvendigvis Bibelens terminologi, men tilskyndede til at søge en Åndens fylde og salvelse til tjenesten og ikke en separat tungetaleoplevelse).

Åndens fylde er som sagt en anden sag.  ”Drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser;  men lad jer fylde af Ånden….”  (Efes. 5:18).  Grundsproget tilkendegiver, at det er noget vedvarende, - noget, der må ske i en troendes liv igen og igen.  Verdens ånd, der en overgang havde fået indpas i Korint-menigheden blokerede for denne Åndens fylde.  Guds Ånd havde ikke forladt dem (se 1. Kor. 3:16), men Han havde ikke fået herredømmet.  Dette skete dog, da de kødeligt sindede korintere angrede deres synd og åndelig genoprettelse fandt sted.  Se 2. Kor. 7:8-11.

Interessant nok læser vi i Kol. 3:16, at når Kristi ord bor i rigt mål hos os, vil de samme  åndelige karakteristika være til stede som hos en åndsfyldt troende (”så I lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange…” osv.).  Et troende menneske, der lever og næres af Guds ord og dagligt lader sig belære, irettesætte, genoprejse og optugte af det (se 2. Tim. 3:16), vil være et menneske, som er fyldt af Guds Ånd.  Ønsker du et åndsfyldt liv, se til at du lever med en åben Bibel og en følsom samvittighed for Herrens ord.  Da er du dér, hvor Herren ønsker, du skal være.

-jn-