Forside Klummer Gyseligt
Gyseligt Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 15. september 2010 11:45

I en sportshal i Norge (Ålesund) bad de mig som afslutning på aftenen holde en kort ”andagt” for de unge sportsudøvende.  Mens jeg forinden interesseret fulgte dem spille indendørs fodbold, løb en dreng pludselig ud af banen hen til mig og spurgte forpustet:  ”Hvad mener du om homosex?”  Jeg svarede ham ganske kort, at homoseksuel praksis er klart imod, hvad Bibelen lærer.  ”Tak”, sagde han synligt lettet, ”det var blot det, jeg ville”, og så var han atter med i kampen.

Denne lille hændelse har jeg ofte senere tænkt på.  For den norske gut var Bibelen tilstrækkelig og derfor ej mere diskussion.  Anderledes med de mere ”avancerede” voksne, hvad enten disse er  biskopper eller lægfolk.   Bibelen? Nå ja, ”den siger så meget, som ikke gælder mere”, og så skal der lovgives om det, der gælder i dag, og det har Vorherre bare at rette sig efter i opinionens navn.

Jeg får lyst til at sige med profeten Jeremias:  ”Grufulde og gyselige ting sker i landet!  …Og mit folk elsker det sådan!”( kap. 5:30-31.)

-jn-

15.9.10

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)