”Min due i fjeldets kløfter, i bjervæggens skjul!
Lad mig skue din skikkelse, høre din røst….”  Højs. 2:14


Melodi:  Op al den ting, som Gud har gjort…
.
Sangfuglene forstummer snart,
Dog duens kurren lyder,
Dens monotone stemmeart
Nok ikke mange nyder!

”Min due, blot frimodig vær!”
Dog siger Højsangsbogen,
”Thi just din røst mig liflig er,
Selv er du skøn som nogen!”

Den uudsigelige røst
Når ind i Herrens øre,
Ja,  sukket fra et sorgfuldt brøst
Vil Himmelen bønhøre!

Thi suk med hjertet uden ord,
Ej agter Herren ringe,
Ord uden hjerte, søster, bror,
Vil savne kraftens vinge!

Vor bøn har både ak og tak,
Og både sorg og glæde,
Den tomme papegøjesnak
Foragt med hellig vrede!

Ja, husk når duen i det fri
Si´er hjælpeløse lyde,
Din bøn på sukkets ”melodi”
Vil Helligånden tyde!

9.8.09

-jn-