”Sandelig, sandelig siger jeg dig:  Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny!”  Joh. 3:3

Disse Jesu-ord blev sagt til en religiøs leder. De forarger altid religiøse mennesker i lighed m. dem, der sagde:  ”Vi er Abrahams slægt og har aldrig været nogens trælle!”  (Joh. 8:33), underforstået:  Vi er gode nok!

Min lillesøster var 11 år, da hun barnligt tog imod sin Frelser.  Hun sagde til mig:  ”I vor familie er de meget religiøse!”   Fint, tænkte jeg, så interesserer de sig for religion og taler pænt!  Jeg forstod først min søster, da  Jesus Kristus blev som min fortabte sjæls Frelser, og miraklet skete:  Jeg blev født påny!

En af mine gamle venner sagde en gang til mig:  ”I dag er det i al ”krudtrøgen” ikke til at se, hvem der er ven, og hvem der er fjende!”  Hvor havde han ret.  Kristenheden er nemlig et mix af genfødte og uigenfødte kirkegængere.   Billy Graham har sagt: ”Kirken er blevet en missionsmark istedet for en missionsmagt!”

Jeg husker levende et besøg i ”The People´s Church”, Toronto, sammen med en norsk ven, hvor en mand bød os velkommen og spurgte min ven:  ”Er du en kristen?”, hvilket min ven bekræftede.  Men så kom et nyt spørgsmål:  ”Er du en født-på-ny-kristen?”   Ak, sådan spørger man ikke idag. Det er for ”tæt på”!

Min morfar sagde til mig:  ”Tæt op ad de største sandheder ligger de største løgne!”  Kun få forstår de ord  idag.  Men jeg forstod udmærket, hvad han mente.  Thi på det tidspunkt havde jeg selv oplevet det under at blive født påny.  Jeg så – som han - klart, hvilken besnærende løgn religiøsitet i sig selv er.

Den svenske, gudfrygtige teolog Hugo Odeberg har skrevet en bog herom.  ”Den store løgn” hed bogen.

Hvad er forskellen på at være religiøs og at være født på ny?

Den religiøse har sin religion som from, ydre, social pligt el. god følelse men uden personlig frelsesvished og har derfor heller ikke noget selvoplevet vidnesbyrd om Kristus som sin fortabte sjæls Frelser.

Den religiøse kan udvortes være pæn og ”kirkelig”, men véd ikke, hvad sand frelsesglæde er.  Et pænt, religiøst familiemedlem, ivrig tilhænger af den dengang kendte ”Oxford-bevægelse”,kom ved Guds nåde ud af sit religiøse selvbedrag og sagde bagefter:  ”Var jeg fortsat på den måde, ville det være blevet min død!”

Den religiøse håber på Himlen, men har ingen vished herom, hvis døden skulle komme i nat.

Den religiøses interesse er reelt i denne verden uden virkelig sans el. klarsyn for Guds verden og deltager nødigt  i opbyggelige samtaler om Guds riges ting.  På et teoretisk plan måske, men heller ikke mere.

At advare mod religiøst selvbedrag er ikke ”in” idag.  Det vækker dyb forargelse, men i vækkelsestider vil de selvbedragne med et stik hjertet ofte spørge:  ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”  (Ap.G. 16:30).

Gud give os en sådan åndelig opvækkelse både indenfor og udenfor kirkens solide mure!

-jn

28.8.10-