Forside Spørgsmål og svar Det personlige vidnesbyrd
Det personlige vidnesbyrd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 27. august 2010 08:38

 

Spørgsmål:  Har du nogle gode råd om, hvordan man bedst vidner for ikke-kristne mennesker?

Svar:  Der findes selvsagt ingen ”standardsvar” , thi ikke 2 mennesker vindes på samme måde.

Men det personlige vidnesbyrd er bibelsk. At vidne er ikke det samme som at ”prædike”.  Vidnesbyrdet har mere karakter af den spontane samtale.  Et ord, der har hjulpet mig, er hvad Herren netop siger om i det åbne terræn at stå uforberedt overfor mennesker:  ”Helligånden skal i den samme stund lære jer, hvad der bør siges.”  (Luk. 12:12).  Her er vi hjælpeløst er overladt til Åndens ledelse og ”åbning” for et vidnesbyrd.

Og der findes jo alle mulige og ”umulige” situationer.  Engang var jeg i Jylland til en forretningsmiddag med kunder, hvor jeg vidste, der ville blive drukket tæt.  Forinden var dette ord blevet levende for mig:  ”Drik jer ikke  fulde i vin, det fører kun til udsvævelser,  men lad jer fylde af Ånden!”  (Ef. 5:18).  Et godt ord til rette tid.  Jeg sad ikke og prædikede, men fik lov til stilfærdigt at vidne for min sidemand midt i al larmen, som jeg slet ikke ænsede.

Forleden var jeg til lunch hos en kendt, forhenværende politiker.  Jeg var igen spændt på Åndens ledelse.  Der var tilsyneladende ingen ”åbning”, men under kaffen gav min iøvrigt jødiske vært selv bolden op og ønskede pludselig at tale om ”Vorherre”.  Pludselig var vi borte i Esajas 53  om Jesu død for vore synder.  ”Esajas 53 er min jødiske trosbekendelse”, sagde jeg til ham.  Det var ord, Ånden gav mig, og de gik ”rent ind”.

Jeg har altid et bundt traktater i min brystlomme, dvs. jeg kalder dem ikke ”traktater”.  Det er små kort på størrelse med visitkort i større format og i smuk design med alle de nordiske flag .  Der står et meget enkelt budskab om korset i flaget.  Amerikanerne får det på engelsk.  Det er et venligt lille kort, som en samtale-partner kan få som et lille evangelisk memento.  Mit ”kort” kalder jeg det blot.  Det synes jeg er mere naturligt end en ”traktat”.
På rejser er det især interessant.  I terminalerne og i fly.  Mennesker på rejse vil ofte gerne snakke.  Guds Ånd åbner tit op på uventet måde.  Vore evner er selvsagt forskellige, men Kristi Ånd giver dig anledninger, som netop passer til dine evner. 

Nogle gange behøver du ikke sige et ord.  Det er sket nogle gange som handelsrejsende, at kunder har spurgt mig om min kristne tro, uden jeg har sagt et eneste ord.  Vi vidner jo med både vort nærvær og vore læber.  Ja, under Åndens ledelse, thi Helligånden er vidnesbyrdets Ånd, og vi skal blot stille os til rådighed for Ham, være naturlige og slappe af.  ”Giv mig at drikke”, var Herrens naturlige begyndelse på en sjælevindersamtale.

Det er et privilegium at forkynde Guds ord på de sprog, som er blevet mig betroet.  Men når det gælder det personlige vidnesbyrd, er du på en særlig måde overladt til Åndens spontane ledelse.  ”At prædike og at vidne” (Ap.G. 10:42) er et fint kald.  ”Vidnesbyrdet, vidnesbyrdet, min søn, det personlige vidnesbyrd er det største bevis på kristendommens sandhed”, sagde John Wesleys far til sin søn næsten på dødslejet.  Vor enkle dagsbefaling kan siges med Lina Sandells hjertevarme ord:

Sig dem blot, hvad du har fundet
Tal blot om, hvad selv du så,
Om Hans nåde uden lige,
Kærligheden til de små!

-jn-
26.8.10

 
Copyright © 2022 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)