Billy Graham fortalte os en gang om en pastor, hvis ultra dybsindige ord gik over hovederne på hans menighed.  Så fandt han på at tale til børnene, som også sad dér.  Og nu forstod pludselig også de voksne ham!

Den historie tænkte jeg på, at jeg oplevede min svigersøn ”på slap line” overfor børnene i sin kirke igår.  Han berettede om de slangebidte israelitter, om kobberslangen, og om hvordan Jesus brugte denne beretning fra 4. Mos. 21 overfor Nikodemus i Johs. 3.  En medbragt livagtig slange-attrap gjorde det hele endnu mere levende.  Vi voksne sad som fastnaglet.  Da han kom til Nikodemus, spurgte han børnene:  ”Hvorfor tror I, Nikodemus kom om natten?”  10-årige Lukas svarede:  ”Fordi han måtte gå så langt om dagen!”  -  Min svigersøn greb det morsomme svar i flugten og foreslog, at han måske var gået frem og tilbage hele dagen og tænkt på, hvornår det var bedst at komme til Jesus.  Og så blev evangeliet forkyndt såre, såre enkelt.  Barnet fattede det.

Børnene har Herrens specielle bevågenhed.  Ingen tvivl om det.  En lille pige sagde engang til mig:  ”Nogle synes, det er noget pjat at gå i søndagsskole.  Jeg synes nu, det er meget sjovt at høre, hvad Gud laver og så´n noget!”

USA har en stærkere søndagsskoletradition end vi har.  For alle aldre.  IBM´s legendariske grundlægger, Thomas J. Watson, plæderede for, at hans folk stod for noget stort og ædelt udenfor arbejdstiden.  ”Bliv f.ex. søndagsskolelærer”, foreslog han, der selv havde Bibelen stående synligt fremme på sit chefkontor.

Får du anledning til at tale med et barn om Jesus Kristus, regn det for et stort privilegium!  Det fjorde utvivlsomt  kong David, da han i Psa. 34:12 sagde:  ”Kom hid, børnlille,  og hør på mig, jeg vil lære jer Herrens frygt!”

Og de voksne måtte også den gang utvivlsomt gerne lytte med!

-jn-

9.8.10