Rejst hjem til Gud 19/6.10

Melodi:  Hvor underlig er du, o Herre, i alt, hvem kan dine veje forstå?

Dit minde er lyst midt i aftenens fred,
Der sænked´ sig mildt ved din død,
Da du flytted´ hjem til den livssalighed,
Som ej kender smerte og nød.

Vi delte et underfuldt samfund, vi to,
Hvor Herren tilstede selv var,
Vi læste og bad, ja, vi stundom smålo
I frihedens Ånd dyrebar.

”Hvor er det dog stort”,  sagde du gang efter gang,
”jeg ikke begribe det kan.”
Så stemte vi i en opbyggelig sang,
Der handled´ om Himmelens land.

Tit lyste du op i et hjertevarmt smil,
Som ej hørte jorderig til,
Jeg husker det som din gedigne profil,
Som aldrig jeg her glemme vil.

Jeg savner de stunder med Bibelens ord
Som klareste lys dag for dag,
Hvor vi næsten følte Guds Himmel på jord,
Hvis kilder vi frit øste af.

Du slap vel herfra og er hjemme hos Gud,
Ej uvejrets skyer er mer,
Du frelst er for evigt -  i festklæders skrud
Du Frelserens åsyn nu ser!

22/6.10

-jn-

*) en enke og besøgsven gennem længere tid i Næstved