Det er snart 5 år siden, Israel rømmede Gaza i forventning om dér at få i det mindste een fredelig nabo.  Det modsatte skete.  Snart begyndte en byge af raketter at regne fra Gaza ned over israelsk territorium.  Fra israelsk side har der været uforholdsmæssigt hårde gengældelsesangreb, synes vi, men har det i udgangspunktet ikke hele tiden været Israel, der var den krænkede part?

Er det så urimeligt, at Israel er på vagt, når det gælder skibe med kurs mod Gaza?  Er deres mistanke om skjulte terrorvåben i lasten ikke berettiget?  Ville ikke et hvilket som helst andet land i samme sitution tænke sådan?  Israel havde jo på forhånd erklæret, at nødhjælpsforsyningerne i sig selv ikke ville blive anfægtet, men af sikkerhedsmæssige grunde måtte de gå over en israelsk havn.

Israels udlægning af episoden lyttes der ikke til.  Uanset hvad Israel siger, skal det fordømmes af det hykleriske ”verdenssamfund” som den evige prügelknable, den jødiske stat har været siden det lå i sin vugge i 1948.  Jeg har ikke ensidigt Israel på hjernen, men jeg græmmes, ja bedrøves over det grundløse had, landet gøres til genstand for, også af mit eget højt elskede fædreland

jn

1.6.10