Spørgsmål: Var det virkelig profeten Samuel, som blev manet frem ved Sauls besøg i En-Dor (1. Sam. 28) eller optrådte Samuel i skikkelse af en lysets engel?

Svar: Der er seriøse bibelfortolkere, som mener, at det var en dæmon, som efterlignede Samuel og bragte kong Saul det endelige, uigenkaldelige domsbudskab over hans liv og kongedømme.  Blandt dem, der tror dette, er fx den højt respekterede Matthew Henry, hvis kommentarer over alle Bibelens bøger stadig er højt værdsatte og som gedigen klassiker blev anbefalet af  fx en mand som C.H. Spurgeon.

Én ting er dog alle enige om.  Sauls besøg hos en dæmonbesat spåkvinde og trodsige forsøg på at komme i kontakt med hensovede ånder, i dette tilfælde Samuels ånd, var kulminationen af hans dårskab og oprør mod Herren og Hans klare ord (se 3. Mos. 19:31, 20:21, 5. Mos. 18:10).  Saul havde da også i sin gode tid, da han endnu tog Herrens ord alvorligt, ”udryddet dødemanerne og besværgerne af landet”  (1. Sam. 28:3). Nu handlede han stik imod det, han engang som ansvarlig leder havde advaret sit folk mod at gøre.

Personligt tror jeg dog F.B. Meyer har ret, når han som argument for, at det virkelig var profeten Samuel, Saul fik et møde med, påpeger, at ligesom Moses og Elias fik tilladelse til at samtale med Herren på Forklarelsens bjerg (Matt. 17:1-8, Mark. 9:1-5,  Luk. 9:28-36), gav Herren også – uafhængigt af spåkvindens besværgelser – suverænt tilladelse til, at Samuel talte til Saul.  Samuel sagde ikke noget nyt til Saul (sådan som Saul havde håbet), men understregede blot fuldbyrdelsen af den dom, der allerede var afsagt over den oprørske og forkastede konge.

Lærdommen for os er ganske klar:

Intet troende menneske, som er oplyst af Guds ord, bør komme så meget som i nærheden af spiritisme o.lign. eksperimenter med den okkulte verden.  Der har fra tid til anden været TV-udsendelser om ”Åndernes verden” o.lign. temaer som del af sataniske underholdningsprogrammer.  Troende mennesker bør holde sig langt væk fra den slags skadelig ”adspredelse”.  Jeg er også af den overbevisning, at Harry Potter-bøger, Da Vincy Mysteriet, Den hellige gral o.lign. litteratur, inspireret af underverdenen, ikke bør findes på troende menneskers bogreoler.

Dernæst kan vi ikke, fordi Herren suverænt gav Samuel tilladelse til at udtale domsord til kong Saul, deraf udlede, at det kan være i orden at henvende sig til åndeverdenen.  Det er stadig en vederstyggelig handling i Guds øjne og var det naturligvis også i Sauls tilfælde.  Sandt nok føler mange mennesker sig med rette ”hjemløse” uden en åndelig eller overnaturlig dimension i tilværelsen.  Men denne dimension er os givet i omvendelse og tro på den korsfæstede og opstandne Frelser og Herre og i Hans Ånds fylde.  Med et sådant liv befinder vi os åndeligt opvakt  med Kristus i det himmelske (Efes. 2:6), - ”over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende.”  (Efes. 1:21).

-jn-

20.5.10