Hos englebørnene i Californien

Jeg véd, Guds paradis er skønt og herligt,
Det kan beskrives kun med Bibelord!
Når barnets kind sig trykker mod mig kærligt,
Er det som om, jeg i Guds nærhed bor!

Dets smil er smittende og bli´r til latter,
Og vejrer alle tunge tanker bort,
Som ”kloge”voksne ofte selv ej fatter,
Fordi de kommer sørgeligt til kort!

I barnets leg jeg hører engle synge,
Selv Mozart dertil gerne lytte gad,
Ja, sådan kan de små min sjæl forynge
Og gang på gang mit hjerte gøre glad!

Se, paradisisk fryd mig straks tililer,
Når barnet giver mig en kop med sand,
”Din kaffe, Morfar”, siger hun og smiler,
”den bedste udi Californiens land!”

Når kvelden kommer, og de små skal puttes,
Historier vi gi´r dem efter tur,
På narresut der hos den mindste suttes,
Når lyset slukkes, denne trøst kun dur!

Jeg taler helst med børn, som håb mig giver
I krisetider fuld af frustation,
Ja, lykkeligst er den, som barn forbliver,
Thi voksnes verden er en illusion!

26.3.10

-jn-