Forside Artikler Åndens samfund
Åndens samfund Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 01. marts 2010 07:44



Lad mig betro dig en hemmelighed.  Mine bedste øjeblikke med Guds ord, hvor jeg oplever, at:  ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt…”  (Psa. 119:130),  er ikke gennem en god prædiken, selvom en åndsbåren forkyndelse er vidunderlig.  Ej heller sker det ved opslag i gode kommentarer.  Nej, sådanne dyrebare øjeblikke opleves gennem det, Bibelen kalder ”Åndens fællesskab”  (Fil. 2:1) – ikke at forveksle med selskabeligt, socialt fællesskab.  Dog allerførst kommer naturligvis den personlige omgang med en åben Bibel, dag for dag.

Denne uforskyldte gave beror ikke på de mange, men er virksom, hvor blot ”to eller tre er forsamlede til mit navn.”  Ja,  på dette upåagtede plan virker ”Kristi ord i rigt mål” (Kol. 3:16) usigelig glæde.  Her belyser Helligånden ofte spørgsmål, som netop er forbeholdt dette Åndens samfund.

Jeg var engang i Canada med en kristen hædersmand på vej til et afsides plejehjem, hvor der boede en enlig troende kvinde.  Det var en søndag, og undervejs spurgte en ven, vi mødte, hvilken kirke vi skulle til.  Min canadiske ven sagde det, som det var, at vi var på vej til åndeligt fællesskab med en enlig kvinde og føjede så til:  ”Men det er vel, ret beset, også at gå i kirke!”  Og en herlig stund fik vi da, vi tre – eller vi seks, da jo Faderen, Sønnen og Helligånden også var til stede.  USA og Canada har store, strømlinede kirker, men disse er ikke altid lig med levende, åndeligt fællesskab.

Sådanne stunder sker ofte i forbindelse med sygebesøg.  Jeg glemmer aldrig en sengeliggende, troende mand i North Carolina, - indianer i øvrigt – hvis ansigt var ved at blive ædt op af kræft.  Vi var en pæn lille flok brødre, som regelmæssigt samledes til opbyggeligt samvær ved hans sengeleje.  Der blev sagt om denne syge mand, at han sukkede (Rom. 8:23), men surmulede ikke.  Han sang med på opbyggelige pilgrimssange og deltog i samtalerne omkring Guds ord og den frie bøn.  Jeg befandt mig på hellig grund og oplevede Åndens fællesskab, når det er bedst.

”Er der da noget samfund i Ånden?”  (Fil. 2:1, norsk ovs.).  Jo, det er der.  På Herrens præmisser.  Dér, hvor Guds ord ikke blot er ”tekster”, men  Guddsomsord åbenbaret ved Ånden og levendegjort, hvor Guds folk mødes i Kristi navn uanset de ydre forhold.

-jn-

1.3.10

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)