Spørgsmål: Angående 1. Kor 7,14. Hva betyr det når en er gift - og kona er kristen, men mannen er det ikke?

Svar:  For at sætte i relief hvilken evangelisk nåde, der er indeholdt i ovennævnte ord, lad os sammenligne med situationen under loven i Nehemias´ og Ezras dage.  Jøderne havde syndet og indgået blandede ægteskaber, således at ”halvdelen af børnene talte asdoditisk eller et af de andre folks sprog” (Neh. 13:24).  Resultatet var, at de fremmede, hedenske hustruer med børn blev sendt bort fra det jødiske samfund (Ezra 10:44).

Men hvor ganske anderledes er det under evangeliets nåde!  Apostlen byder med apostolisk myndighed, at ægtefællerne ikke skal gå fra hinanden, selvom en af dem er vantro (v.13) under den klare forudsætning, at den vantro gerne vil fortsætte samlivet med sin kristne ægtefælle.  ”Den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broderen.”  Det betyder, at på grund af den troende ægtefælles bønner og gudsforhold er den vantro part under en forunderlig hellig indflydelse.

Det gælder naturligvis også børnene.  Og sådan forstår jeg ordene:  ”…ellers var jo jeres børn urene, men nu er de hellige.”  Ordet ”hellig” eller ”helliget” betyder jo i bibelsk sprogbrug ”at være sat til side til et bestemt formål.”  Den vantro part i ægteskabet samt børnene har ved den troende ægtefælles bønner fået en særlig, privilegeret plads eller ”status” i Guds husholdning uden at det naturligvis betyder, at den vantro automatisk bliver frelst på grund af den troendes kristne liv, men den vantro er på grund af de bønner, der bedes, under en særlig guddommelig påvirkning.

Dette læses måske af en eller anden hustru med sorg over hendes vantro mand.  Styrk dig da ved ordet om, at ”den vantro mand er helliget ved sin hustru”.  Dette er ikke tomme ord.  Eller mine ord læses måske af en mand, som sørger over en hustru, der endnu ikke har taget imod Kristus.   Også du skal tænke på ordet:  ”Den vantro hustru er helliget ved broderen.”  Fat mod og bliv ved at  bringe den vantro ægtefælle på bønnens vinger til Gud. Herren er interesseret i den hele familie, sådan som også fangevogteren fik at vide:  ”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus.”  (Ap.G. 16:31).  Det var som om Herren gennem Paulus og Silas ville sige til fangevogteren:  ”Jeg ønsker ikke blot at frelse dig, men hele din familie!”

En ældre Herrens tjener, jeg kender i Norge, fortalte mig om hans nød for sin ufrelste familie, da han som ung blev omvendt.  Han fattede mod, da han hørte Th. Mundus tale om overtolderen Zakkæus´ omvendelse og om den frelse, der var kommet ”til dette hus” (Luk. 19:9).  Mundus havde sagt:  ”Først blev hr. Zakkæus frelst.  Og så kom fru Zakkæus.  Og dernæst Zakkæus junior og de øvrige søskende.”  Denne mand fortalte mig, hvilken opmuntring Mundus´ ord var for ham.  De var næsten profetiske, for snart blev den ene after den anden i den ufrelste familie frelst.

Under alle omstændigheder er ordene i 1. Kor. 7 ikke teoretisk orientering, men fra Herrens side ment som opmuntring for de ægtefæller, som netop er i en lignende situation i dag.

-jn-