Forside Spørgsmål og svar Var Paulus´ breve altid inspireret af Gud?
Var Paulus´ breve altid inspireret af Gud? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 18. februar 2010 14:34


Spørgsmål: Hvordan skal jeg forstå det som står i 1 Kor 7, vers 10 og 12 - at det er Paulus som sier det? Er ikke alt som står i Bibelen Guds Ord?

Svar: Jo, den ganske skrift i Bibelen er indblæst af Gud.  Også apostlen Paulus´ breve er indblæst af Guds Ånd.  I mange af de engelske og amerikanske udgaver af Bibelen står det, som vor Herre Jesus direkte har sagt, trykt med røde bogstaver som om, at det Han har sagt er i særklasse i forhold til det, Paulus og de øvrige apostle har sagt.  Denne måde at trykke Bibelen på, bryder jeg mig personligt ikke om, eftersom ethvert ord, der er givet os i Bibelen er indblæst af Gud, selvom de blev formidlet af mænd ”drevne af Helligånden”  (2. Pet. 1:21).

Når apostlen bruger vendingen:  ”Til de andre siger jeg selv, ikke Herren…” betyder det ikke, at det, han nu siger, ikke er indblæst af Gud.  Lad os prøve at se nærmere på de 2 bibelvers. 

I v. 10 kommer han med et påbud, som Herren allerede i forvejen har givet, og derfor siger han:  ”Til de gifte byder jeg, dog ikke jeg, men Herren…”  Med andre ord:  Paulus udtaler her, hvad Herren allerede har udtalt om dette spørgsmål.

Men når han i v. 12 siger som han gør, betyder det blot, at det påbud, han nu kommer med, har Herren ikke tidligere udtalt sig om.  Det kommer nu som et guddommeligt påbud, som det er givet (el. åbenbaret) Paulus at viderebringe angående en situation, som ikke blev drøftet under Herrens jordevandring.  Derfor ordene ”jeg, ikke Herren…”

Paulus skal altså forstås sådan, at det han nu siger med apostolisk, inspireret myndighed er ord, som Herren ikke tidligere har sagt (fordi der ikke var nogen direkte anledning til det), men som alligevel er fuldt gyldige Guds ord og lige så gyldige, som hvis Herren direkte selv havde udtalt dem.  Herren gør det nu gennem Paulus.

Vor Frelser virkede på jorden primært blandt jøder og under lovens vilkår.  Et blandet ægteskab (mellem en jøde og en hedning) var dengang utænkeligt.  Hvis en jøde alligevel gjorde det, måtte han sende sin hedenske ægtefælle bort.  Men nu taler Paulus til hedninger, som havde tager imod evangeliet og var under nådens pagt.  Man kunne meget vel forestille sig, at en hedensk mand i Korint blev frelst, men at han havde en hustru, som holdt sig til sit hedningeliv og sine hedenske afguder.

I et sådant tilfælde skal han ikke skille sig af med sin hustru (som en jøde ville kunne gøre under den gamle pagt), men acceptere at leve videre med hende og på den måde være en velsignelse for hende med sit nye Kristus-liv.  (Og omvendt, hvis det er en troende kvinde, der har en vantro mand).  Derfor dette påbud i v.12, som var højaktuelt i den nye situation, der fandtes blandt omvendte hedninger i den frie nådes husholdning.  Og som sagt:  Påbudet er ligeså guddommeligt som hvis Herren selv var steget ned fra Himmelen og givet det, og det er et påbud fuld af Kristi nåde.
-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)