Forside Spørgsmål og svar Glæden i Herren
Glæden i Herren Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 18. februar 2010 13:11


Spørgsmål:
Jeg véd godt, at Bibelen taler meget om glæde, men selvom jeg hører Herren til,  er jeg ikke rigtig glad.  Kan du hjælpe mig?


Svar:  Mange kristne har det som du.  Glæden i Herren er blevet borte fra manges liv og er ofte blevet erstattet af verdslig morskab og overfladisk underholdning.  Den norske digter Arne Garborg talte nok sandt, da han sagde:  ”Når mennesket har mistet evnen til at glæde sig, må det nøjes med moro.”  Det passer på mange verdsliggjorte kristne også.


Men også et oprigtigt Guds barn, som ønsker at leve godt med Herren, kan opleve glædesløse stunder, hvor livet er i mol og alt er gråt i gråt.  Nogles kristenliv er som Norges urokkelige fjelle, men disse er undtagelser.  De fleste af os kender af smertelig erfaring, hvad det vil sige at have ”denne skat i et lerkar”  (2. Kor. 4:7), som gang på gang slår sine revner dybt ind i sjælen.


Et opmuntrende ord skal vi dog prøve at give hinanden.  Du kender ordet i Neh. 8:10:  ”Glæden i Herren er jeres styrke!”  Dette ord blev i øvrigt forkyndt et folk, som ordets forkyndelse havde bragt i dyb syndserkendelse.  Det er godt, når Guds ord virker sådan, og det sker sjældent i kredse, hvor al forkyndelse går ud på at ”føle godt”, have ”halleluja-stemninger” o.lign. Men når den ægte syndserkendelse er tilstede, er der på tilgivelsens grund også årsag til glæden i Herren, og det betyder først og fremmest at glæde os over, hvad Han har gjort for os, og hvad vi ejer i Ham.


Salmisten siger:  ”Ved dit værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine hænders gerning!”  (Salme 92:5).  Tænk på dette ord i lys af Kristi fuldbragte frelsesværk, -  årsagen til al sande glæde.


Men livet med Herren er fuld af paradokser.  Apostlen taler herom, når han fx siger:  ”Som bedrøvede, dog altid glade.”   (2. Kor. 6:10). Han var ikke altid i situationer med gode følelser.  Ofte var det modsatte tilfældet, når han vidner om ”Kristus-lidelserne” (2. Kor. 1:5) og detailleret fortæller os om dem i hans tjeneste.  Men glæden i Herren var stadig tilstede.  Glæden i Herren er ikke blot at glæde os over, hvad Kristus har gjort for os, men at stille hjertet tilfreds med, at vi er under Hans styrende, kærlige hånd trods glædesløse omstændigheder.


Dette er Filipper-brevet et glad vidnesbyrd om.  Han skriver ”det, der er sket med mig” (v.12).  Meget ubehageligt var sket med ham, men under Herrens kontrol så han det som befordrende for evangeliets vidnesbyrd.  De lykkelige følelser var ikke målet i sig selv.  Dette forstod de troende i Filippi, som kendte sig inderligt forbundet med Paulus i evangeliets arbejdsfællesskab (kap. 1:7).  Måtte denne lidenskab for Kristi evangelium også gribe os, thi da vil glæden i Herren få en rig, uselvisk dimension i vor efterfølgelse som Hans disciple, frigjort fra glædesløs lovtrældom.


Til slut:  Ordet ”Glæd jer i Herren, jeg siger igen:  glæd jer!” (Fil. 4:4) er ikke et uforpligtende godt råd eller venligt forslag, men en formaning, vi skal adlyde og praktisere uden at vente på humørforandring.  Troens lydighed går altid imod vore følelser og tager Gud på ordet.  En næsten blind, syg, men nedbøjet kvinde, jeg besøgte, blev så glad for Davids ord i Salme 13:6.  Jeg måtte gentage det flere gange.  Det blev så stort for hende, at også David kunne ved tro trodse sin nedbøjethed og bl.a. sige:  ”Jeg vil lovsynge Herren, for Han har gjort vel imod mig.”  Den troende kvinde sagde:  ”Det vil jeg også gøre nu.”  Og et tappert troens smil brød frem.  Ja, det er hemligheden ved at praktisere glæden i Herren.  For dig og mig.


-jn

 

18.2.10

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)