Fra USA har jeg fået tilsendt et billede af Obama, der tager skoene af i en moske, med en historie om, at Obama deltog i en islamisk bededag i nærheden af Det Hvide Hus.  E-mail´en var ledsaget af en nidkær opfordring til at videresende historien til så mange som muligt som ”dokumentation” for præsidentens muslimske observans.

Men historien var et falsum. Den handler ikke om noget muslimsk bedemøde.  Billedet er taget under præsidentens besøg i en moske i Tyrkiet, hvor besøgende ifg. etiketten skal tage deres sko af.  Ak, ak, mange såkaldte ”hoax stories” sendes ud på nettet, dvs rene fup-historier.

Jeg har selvsagt ingen sympati for islam, men jeg har heller ingen sympati for dem, der sender løgnehistorier ud på nettet.  ”Jeg er bange for islam”, sagde en troende mand under et vennetræf her i Næstved.  En kvinde svarede stilfærdigt:  ”Jeg er mere bange for de kristne!”

Tænk, om den samme nidkærhed, kristne venner viser for at afsløre islam, også blev vist for at bringe Kristus til de fremmede i vort land gennem evangeliets vidnesbyrd?  Jeg tror, det var det, nævnte kvinde mente.

Jeg har som sagt ingen sympati for islam el. andre vranglærdomme.  Men jeg vil også gerne ”gøre en evangelists gerning.”  Vil ikke også du det?

Af og til møder jeg et ”Jehovas Vidne” på butiksarkaden.  Jeg begynder ikke med hamre løs på ”vidnet” med argumenter mod deres vranglære.  Jeg beder derimod om at låne deres Bibel et øjeblik, og så læser jeg et godt ord om vor Frelser og knytter dertil mit eget vidnesbyrd.  Og så ikke mere.

En august eftermiddag mødte jeg et par mormoner.  De ville selvfølgelig gerne i snak med mig.  Igen lånte jeg en af deres Bibler og læste Guds ord for dem.  Den ene blev så begejstret, at han inviterede mig til at ”sige det samme” ved et af deres ugentlige møder.  Det lovede jeg, hvis de gav mig uhindret taletid.  Det lovede de, og det fik jeg, og overraskende mange unge lyttede. Og så ellers ”tak for i aften”.

Jeg kender venner på Grønland, som ikke kunne tænke sig at missionere, før de kan sproget.  Det forekommer mig for tungt.  Vi skal opmuntre hinanden til at bruge det lidt vi har, når det gælder at sprede evangeliet. -   Jeg genopfrisker p.t. mit for længst glemte portugisisk fra min ØK-tid, men det er alligevel frydefuldt at få lov at kommunikere, om end såre mangelfuldt, med en brasiliansk kvinde på et plejehjem om ”o Christo, o Salvador do mundo!”  (Kristus, verdens Frelser!).

Tilbage til islam.  Hvis jeg skulle studere alle de rapporter, der løbende sendes mig om islams ondskab, ville det meste af dagen gå med det.  Jeg ville hellere ”i lære” hos nogle af dem i vort land, som har erfaring med at vinde muslimer for Jesus Kristus.  1.Kor. 9:19-23 er mit bibelske udgangspunkt.

-jn-