Hvem har ikke hørt om Jon Eareckson Tada (59) , som ved en badeulykke som teenager blev lam og henvist til kørestol. Hun har gennem de mange år delt sit vidnesbyrd gennem bøger og mange taler og været til velsignelse for mange. Tænk, at netop hun skulle få lov at vidne om Guds godhed, ledelse og trofasthed, selvom hun ikke oplevede nogen mirakuløs, fysisk helbredelse.
I hendes ”nye” liv i rullestol, totalt lam uden engang at kunne bruge hænderne, begyndte hun på et ikke-teologisk studium af Herrens styrelse og vilje med sit liv. Men det begyndte med det fortvivlede spørgsmål: ”Jeg er en kristen, - hvordan kunne Gud være så hjerteløs at tillade al den lidelse i mit liv?”
Herren lod hende imidlertid nænsomt forstå, at Han har tjek på hendes liv og havde en kærlig plan for hende som Kristi efterfølger. Hun syntes, hun begyndte at lære noget om ”samfundet med Hans lidelse” (Fil. 3:10) og om at tage op sit kors og følge Ham. Hun kunne sige: ”At Gud tillod min lidelse er ikke selve pointet, men at lidelsen lærte mig at gøre mig ”færdig med synden” (1. Pet. 3:1), at lægge bag mig den vrantne, snævertsynede, selvcentrerede Joni for at modnes til den Joni, Han havde bestemt mig til.”
”Jeg siger ikke, det er let. I virkeligheden bliver det sværere og svære. Jeg må hele tiden tænke på, at det inderste i Guds plan er at befri mig fra synden og hade den og lade mig vokse i Jesu nåde og kundskab. Er prisen for høj? Ikke når du tænker på, at ”vor trængsel er kortvarig og let og virker for os en evig fylde af herlighed i overmål på overmål.” (2. Kor. 4:17)
”Jeg tror, at det kørestolen lærer mig, vil indvirke på min evne til at kunne glæde mig, tilbede og tjene i Himlen. Af alt hvad jeg måtte gå glip af på jorden, ønsker jeg mindst af alt at gå glip af min kropslammelse.”
Engang vil jeg forstå, hvad en ven engang sagde til mig: ”Gud tillader det, Han hader for at fuldføre det, Han elsker!” - ”Det kan få mig til at smile, da jeg véd, at Han fuldfører det, Han elsker i mit liv: Kristus i mig, herligheden håb!”
