Forside Poesi Solsort i istid
Solsort i istid Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 08. januar 2010 08:08



Mel.:  Jeg véd en lærkerede…..



Hvor er du, solsort, henne?
Dit morgenbord står klar,
Gid du dig gav til kende,
Mon noget glemt jeg har?

Dig kulden gennemiser,
Hvor landet fryser til,
Den føde, du helst spiser,
Ak, sneen gemme vil!

Det bedste, vi dig giver
Og blander det med fedt,
Du æbler får i skiver,
Som måske læsker lidt!

Men hold dig ej tilbage,
Vort hus du hører til!
Ej mindst i kolde dage
Du ejer vor goodwill!

Flyv fra de nøgne kviste
Og dvæl trygt på dit bræt,
Dig vil vi ikke miste,
Nej, spis dig hos os mæt!

8.1.10

-jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)