Forside Poesi Vinterfryd
Vinterfryd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 04. januar 2010 15:53



Melodi:  I sne står urt og busk i skjul….


Du puster dig i kulden op
Forfrosne fugl derude,
Jeg føler med din lille krop
Her fra min køkkenrude!

O, varm dig ved mit fuglebræt,
Thi lunt er endnu brødet,
Hver bid, hvortil kun du har ret,
Med olie er opblødet!

Din kære stemme er nu tavs,
Den spares skal til våren,
Hvor du  på ny med stor applaus
Os fryde skal hver morgen!

Du vinterens velsignelse
Igennem al istiden,
Dig klæder havens puddersne,
Du sorte fugl så liden!

Før jeg ser dødens skyggerids,
Jeg til din sang vil lytte
Som forsmag på Guds paradis,
Når jeg herfra skal flytte!

4.1.10 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)