Spørgsmålet angik Jesus lige før jødernes påskehøjtid.  Det var nærmest det, vi kalder et retorisk spørgsmål, dvs. ligegyldige ord efterfulgt at et spørgsmålstegn, som ikke krævede noget svar.  Svaret var nemlig ligegyldigt.  Om Herren kom eller ikke kom til højtiden, ændrede intet.  Højtiden med alt ”tilbehør” ville blive gennemført ”helt efter bogen” i alle detailler og sædvanen tro.

Sådan også når det gælder julehøjtiden.  Den danske julehøjtid kan nok formelt inkorporere navnet ”Jesus”, men Han må ikke fylde ret meget.  Helst ingenting.  Jeg plejer at skrive en juleartikel til min lokale avis.  I år kaldte jeg den ”Fødselsdag uden fødselsdagsbarnet?”  Den blev ikke trykt.  Der var selvsagt ikke plads til en sådan irriterende, ”religiøs” provokation.

Men højtid har vi og formanes vi til at holde.  ”Lad os derfor holde højtid…” siger apostlen (1.Kor. 5:8).  Læs selv opfordringen, og du vil se, hvad det er for en højtid, der menes, nemlig en personlig højtid uden bevidst synd i vort liv.  En ren højtid hver dag hele året og ikke bare ved ”juletid”.  Originalsprogets græske konstruktion antyder en vedvarende handling.

Ellers formanes vi ingen steder i DNT til at holde ydre højtider som i jødedommen.  De er nemlig kun ”skygger” af den virkelighed, der kom med vor Herre Jesus Kristus (se Kol. 2:16-17), som er den vedvarende højtid i vore hjerter.

Ret beset skal vi ikke begræde, hvis vor lovgivning en dag afskaffer alle højtider, inkl. julen, sådan som der pønses på i USA.  Thi vor gudsdyrkelse består ikke i ”højtider”, men Ham, som er alle højtiders glade opfyldelse, vor herliggjorte, opstandne Frelser.

Hvordan det end går med vort land og resten af verden,  o, lad Kristus være vor højtid!  Højtidernes højtid kulminerer med Hans snarlige komme som lovet i Guds ord!

-jn-

d. 22.12.09