Topfolkenes bekymringer er ægte nok.  De vil redde den forurenede klode fra en menneskeskabt klimakatastrofe.  Ja, de vil frelse verden med oprigtige og velmente intentioner.  De vil disse dage gøre Copenhagen til Hopenhagen.  COP15 betyder jo ”Conference of the Parties”. Dem har der hidtil været 14 af uden succes.  De håber, at den 15. skal lykkes.  Et slogan lyder fx:  ”Håb for en verden, der ikke kan vente!”

Men de har intet at have deres håb i.  De føler sig utvivlsomt alle politisk ansvarlige, men ikke ydmygt og angrende ansvarlige overfor Himlens og jordens evige Skaber og retmæssige indehaver af skødet til sit skaberværk.  Religion skal som bekendt holdes udenfor det off. rum, også i Bella Centret, hvor alle er deres egne ”guder”.  ”Obama kommer!” lyder det håbefuldt igen og igen, men ej heller denne pseudo-messias kan frelse os.

”Frelsen hører HERREN til”, siger Bibelen (Jon. 2:10)  Han har frelsestanker med den enkelte, men også med sit skaberværk. Romerbrevet 8:19-22 taler om skaberværkets suk og længsel efter frelse og udfrielse.  Det venter tålmodigt og med håb, og – mærk dig! - med et sandt, bæredygtigt håb.

Hvis du læser Rom.br. 8 i sammenhæng, vil du se, at denne ”klimafrelse” er knyttet til en kommende ”åbenbarelse”, dvs. et kommende guddommeligt display af Guds børns endelige forløsning, som med et endnu uforløst, forkrænkeligt legeme endnu ikke er komplet.  Men bare vent!

”Du har muligvis ret”, vil måske nogle af mine kristelige politikervenner sige, ”men vi behøver en løsning – en forløsning, om du vil! – her og nu!”

Den er imidlertid indenfor den enkeltes rækkevidde.  Men løsningen hedder Jesus Kristus som vejen, sandheden og livet i alle livets forhold.  Intet menneske, der har taget imod Ham som sin personlige Frelser og Herre, vil mishandle Guds skaberværk.  En ny, guddommelig næstekærlighed er født i et sådant forvandlet menneske.  Konferencen i ”Hopenhagen” er officielt kaldt ”United Nations Climate Change Conference”.  Læg mærke til ordet ”change”, og det betyder jo netop ”forvandling”.  Men den sker først og fremmest i hjertet.  I dig og mig. Alene og ikke på konferenceplan.

Verden kan vi ikke redde.  Den går sin undergang i møde (1. Kor. 7:31).  Evangeliet går ikke ud på at omvende verden, men at frelse mennesker ”af (græsk:  ”ud af”) den nuværende, onde verden” (Gal. 1:4).  ”Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!”, lød det på pinsedagen (Ap.G. 2:40), og sådan lyder evangeliet stadig.  FN´s plan (og planer) vil mislykkes.  Herrens plan derimod vil lykkes til punkt og prike.  ”Jeg er optimist”, sagde Billy Graham engang på en pressekonference, ”jeg har lige læst Johs. Åbenbaring, og det ender jo godt!”

Ingen har ret til at beskylde mig for at være virkelighedsfjern.  Ingen er så meget tilstede som Kristi efterfølgere også i deres virkelighedsnære kærlighed til både natur og vor næste.  Men vi har ikke noget politisk program, men derimod et evangelisk opdrag og ”commitment”.

-jn-

16.12.09